1 siders PDF

Voldsomt røveri i døgnkiosk på Nørrebro

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Voldsomt røveri i døgnkiosk på Nørrebro er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 1 side (397 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 8. april 2011.

Nyhedsartikel om et voldsomt røveri i en 7/11 på Nørrebro, hvor en bevæbnet mand skød en kunde. Artiklen beskriver hændelsen, offerets tilstand og politiets efterforskning, herunder et signalement af gerningsmanden. Den perspektiverer til lignende røverier.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet nyhedsartikel om et fiktivt røveri. God struktur og sprog, velegnet som inspiration til genreøvelser i dansk.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
12
  • 7/11
  • kriminalitet
  • københavn
  • nyhedsartikel
  • nørrebro
  • politi
  • røveri
  • vold

Torsdag aften klokken cirka 22:30 blev en døgnkiosk på Nørrebro i København røvet af en bevæbnet mand iført elefanthue. En 27-årig mand er hårdt såret.

Billedet som blev taget af gerningsmanden på overvågningskameraet.

Det var en helt almindelig arbejdsdag for 23-årige Janus Hansen, som er ekspedient i 7/11

på Nørrebrogade i det indre København. Men da klokken var omkring halv elleve, skete der noget som han aldrig glemmer. ”Der kom en maskeret mand ind. Han havde en pistol i hånden, og sigtede den mod mig. Han råbte, at jeg skulle give ham alle pengene, så det gjorde jeg. Der var en kunde i butikken, og han prøvede på at stoppe røveren, men røveren skød ham i maven. Så snart han var ude af butikken igen, ringede jeg efter ambulancen.” udtaler en rystet Janus Hansen. Den 27-årige mand er blevet indlagt på Rigshospitalet, og hans tilstand bedømmes som kritisk. Røveren menes at være sluppet af sted med cirka 7.500 kroner. Det lykkedes butikkens overvågningskamera at få en optagelse af hændelsen, og Københavns Politis teknikere undersøger nu optagelsen, for at se om der er nogle særlige træk ved røveren, der kan hjælpe politiet med at finde ham. Politiinspektør Torben Bo Damgaard udtaler: ”Det er selvfølgelig utroligt sørgeligt, hver gang sådan en hændelse sker, og vores dybeste medfølelse går ud til familien til den sårede, og vi lover at vi vil gøre alt hvad vi kan for at fange den skyldige.” Politiet har udsendt et signalement på røveren. Han er omkring 1,85 meter høj, kraftig af bygning og har muligvis røde jeans på. Alle oplysninger om personen bedes indrapporteres til Københavns Politi. Dette røveri er et i en lang række af røveri mod kiosker. I mange af de andre røverier, har gerningsmanden haft samme signalement som manden der røvede kiosken torsdag. Politiet mener, at disse røverier kan være begået af samme mand. ”Vi mener, at det er den samme mand, men dette er første gang, han har skadet nogen fysisk under et af sine røverier.” siger Torben Bo Damgaard.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver