Teksten ”Bilerne” er skrevet af Sven Holm i 1968. Den handler om en mand og hans vej frem og tilbage til arbejde igennem det travle København, med en masse forurening og trafik. ”Manden”, som teksten omhandler, er sur over trafikken og brokker sig til sig selv. Teksten ender med, at manden stiger ud af sin bil, da trafikken står stille, og forsvinder mod kongens have. Genren er en novelle, da den foregår over kort tid og er med få personer i en bestemt situation.
Vi får ikke noget navn på den person teksten omhandler, han bliver kun omtalt som ”manden”, hvilket gør at han ikke rigtig har nogen identitet. ”Manden” er fra Albertslund, men arbejder inde i centrum af København. Han skal møde på arbejde kl. halv ni og hjem fra arbejde kl. halv fem. Vi får ikke en direkte beskrivelse af manden og hans baggrund, men man kan ud fra hans handlinger beskrive ham mere indirekte - som en person der hurtigt bliver stresset og sur. Han bliver stresset da han kun er 8 minutter over tid og brokker sig højlydt over trafikken flere gange i teksten (side 1 linje 44 og side 2 linje 21). Vi får igennem teksten beskrevet hans følelser og tanker. Dette kan bl.a ses på side 2 linje 2; ”Han føler en ny vrede, et mærkeligt opmuntrende raseri”. Her ses, at fortælleren kender til hans følelser. – Fortælleren er altså 3. persons fortæller med indre syn. Vi hører samtidig fortællerens vurderinger af forskellige situationer og han beskriver begivenhederne samtidig med de foregår, hvilket viser det er en fortæller med medsyn.
Det er gratis at oprette en konto