Så kom dog ind i kampen! Af Sigurd Morsby Larsen handler om hans syn på skolen. Han fortæller om sin holdning til sine klassekammeraters evige larmen, hvordan de kan påvirke undervisningen, hvis ingen har lavet deres lektier og er forberedt. Han sætter den uforberedte elevs undervisning i perspektiv, hvordan at eleven måske ikke ville kunne opnå sit drømmejob, fordi at der ikke blev taget noget seriøst i folkeskolen. Han frygter også de konsekvenser der er for de elever der viser entusiasme for at lære noget i undervisningen, at dem som ingen begejstring og gå på mod har, vil hive andre ned så de ikke kan præstere deres bedste. Han vil med sin kronik også gøre forældrene opmærksomme på, hvor stort et problem larm i klassen kan have. Dog mener han også at forældre til dels selv kan være skyld i børnenes opfattede af, hvordan det er tilladt at opføre sig i skolen. Han siger at han selv ville tage et stort initiativ og gøre noget ved det, hvis hans børn en dag kun kom hjem med firtaller, hvis han vidste at de kunne yde mere og faktisk kunne levere titaller.
Kampen for drømmejobbet bliver sværere, arbejdspladserne vil ikke bare nøjes med de næstbedste. De vil have dem med de gode uddannelser! Og det har de sådan set også ret til, men så kan jeg ikke forstå dem som ikke tager folkeskolen alvorligt. Jeg giver Sigurd Morsby Larsen fuldstændig ret i sin kronik at folkeskolen er noget af det vigtigste i ens liv, når det kommer til at videreuddanne sig og idet hele taget den almene viden til at kunne komme igennem en hverdag, det at følge med og gøre sit absolut bedste er yderst nødvendigt. Hvis du gerne vil videre i dit liv og blive til noget, er du nødt til at give alt, hvad du har! Og det at folk ikke laver sine lektier er egentlig fuldstændig uacceptabelt. Jeg skal ikke spille engel, det sker at jeg glemmer at lave lektier. Men når jeg afleverer en opgave, så står jeg også fuldt ud ved den. Hvis den er dårlig, så har jeg ikke gjort det godt nok. I faget dansk sætter jeg mig høje forventninger, hvis ikke der kommer et tital i hus er jeg skuffet over mig selv. For jeg ville have vidst at, hvis jeg bare havde givet den lidt mere så var den karakter i hus. Det, at man bevidst ikke laver lektier, er dumt, men jeg mener ikke at det skader de andre elever fra klassen, da de stadig kunne have brugt deres mulighed for at lave lektierne. Ja, der kan være konsekvenser for dem, hvis der skal arbejdes i grupper og den ene person ikke kan byde ind med noget. Men jeg ser stadig i det støre perspektiv, når jeg siger, at det
Det er gratis at oprette en konto