Den blå kugle af Otto Frello, billedanalyse

Otto Frello er en meget anerkendt oliemaler, som er svær at koble til en bestemt stilart. Han er født i Outrup ved Varde i 1924, og påbegyndte sin malerkarriere da han var i sine tyvende år. Otto Frellos livsværk består af tilsammen 80 oliemalerier, som alle er malet i årene 1970-2004. Disse 80 værker kan, som et tydelig Otto Frello kendetegn, ikke beskrives over én kam, de har alle hver i sær deres egen fortælling og udtrykker forskellige ukendte historier. Kunsthistoriker Karen Degenkolw, har kaldt Otto Frellos stilart som frelloisme, og beskriver det som en blanding af naturalisme og realisme, med at strejf af surrealisme. Billedet som jeg har valgt at analysere hedder ”Den blå kugle”, lærredet måler 100 x 120cm og det er et oliemaleri fra 1979. På billedet ses et lokale med et diagonalt hjørne til venstre, alle væggene er fyldte med vinduer, som alle er med sprosser. Uden for vinduerne er en masse mennesker samlet, de står og lurer ind i lokalet, de fleste af tilskuerne griner og er glade. Inde i lokalet ses en gammeldags skænk til venstre, mens der i højre side står en stol og noget der minder om et bord. På trægulvet langs væggene ligger der forskellige ting, en pistol, en støvle, en masse blade og andet. Omkring nederste højre hjørne ligger der en bold. Bolden er blå og den er overdynget med dråber. Maleriet er malet i neutrale nuancer af brun og grå, mens de eneste frembrusende farver er gul og blå. Den gule farve har maleren brugt på tilskuerne udenfor vinduet. Mens den blå farve er blevet brugt på billedets vigtigste element, nemlig bolden. Den gule farve udstråler jalousi, bedrag og misundelse alle disse ting viser tilskuernes forhold til lokalet. Tilskuerne misunder lokalet, og dets indhold. Bolden og dens farve blå symboliserer sørgmodighed, fordybelse og ro. Jeg ser de to farvefremhævede objekter som maleriets hovedrolle. Forholdet mellem tilskuerne og bolden virker akavet, da bolden burde ligge på og nyde opmærksomheden, men i stedet virker bolden til at skamme sig, dette kan også ses i betragtningen af at bolden ligger på gulvet, og derfor virker lavere stillet. Dråberne på bolden virker for mig, som angste svedpletter, da bolden ikke kan finde ly for opmærksomheden. Hele betydningen af maleriet bunder i at noget eller nogen, bliver udstillet, og at det eller den ikke føler sig tryg. At maleren netop har valgt denne handling skyldtes nok netop hans egen situation, da han i denne periode blev berørt af sin egen berømthed. Maleren har haft svært ved at acceptere og vende sig til sin egen berømthed, og dette afspejles i boldens farve og ustråling. Maleriet viser et lokale, hvori bolden befinder sig, og samtidig holder menneskene ude. Lokalet i sig selv er som malerens/boldens skal, der ønsker at holde andre og uvedkommende mennesker ude. Inde i lokalet ses to møbler og en bold, samt en masse ragelse på gulvet. Dette rod skal ses som malerens fremtidige idéer og frustrationer. Maleren er på et stadie i sit liv, hvor opryddelighed ikke betyder meget i forhold at overleve folkets pres. Ud fra dette maleri kan man næsten fornemme en frustreret kunster der bander og svovler, og smider idéer og tanker om sig. Lokalet er spækket med spænding, set fra tilskuernes synspunkt handler spænding om, hvad bolden gør næste gang, laver kunstneren skandale eller endnu et mesterværk. Imens ligger bolden på gulvet og bliver ængstelig over de mange tilskuere. Som Otto Frello selv har udtalt, ”Jeg maler ikke, hvad jeg drømmer, mine malerier er hårdt arbejde uden bagtanker. Dette var min analyse og de udtryk og tanker dette maleri satte gang i hos mig.