Otto og den farlige flyvemaskine

Jeg lukkede mine øjne og tog en dyb indånding, da jeg hørte mine brødre råbe ” spring dog Otto din tøs ” jeg vente mig om og råbte tilbage ” hold nu jeres kæft ” jeg kunne høre hvordan de hviskede til hinanden ” han tør ikke ” jeg havde helt undt i mave jeg sagde til mig selv ” du kan godt, tro på det” jeg var ved at tisse af bare skræk så sprang jeg,

jeg kunne mærke hvordan vinden pressede mine vinger tilbage mød min krop, som en sele der holdt dem ind til kroppen. Det lykkes mig lige at få dem fri inden jeg ramte vandet, jeg baskede løs med dem som en gal. Det så, så nemt ud når mor fløj men det var virkeligt svært, jeg slog om mig med vingerne. Som var jeg en vild og brutal bryder der kæmpede for sit liv, det føltes som om mine vinger var ved at falde af, jeg fløj og fløj i flere timer. Helt op over skyerne, jeg kunne næsten nå den klare blå himmel. Da jeg kom hjem så mine brødre med store åbne øjne på mig, så sagde de i munden på hinanden, ”hvordan var det at flyve og hvor hurtigt fløj du ” for de var ikke gamle nok til at flyve endnu ”det var vel okay ” sagde jeg med et skævet smil.