Analyse af 'Mojocar: I kiosken'

Hvilke personer optræder: Jeg personen, den 17-årige pige, den lammede mand, manden ved kassen og den ”farlige mand”. Manden som sælger sjapis, damen i bageriet og børnene der køber slik er kun lidt med. De bliver kun skrevet med.

Hvad er handlingen: Den handler om en dårlig kiosk som alle mener, er. Medarbejdere er dårlige og de er uvenlige. Den bliver kun beskrevet med negative beskrivelser, og hovedpersonen, Jeg personen bryder sig ikke om kiosken. En dag hvor han (Det er en han pga. kassemanden kalder ham Sênor) køber i kiosken, går der en anden person foran ham i køen. Det brød Jeg personen sig ikke om, men det sortnede for ham og han smed bare en avis over hånden på den fremmede. Den fremmede gør ingenting udover at stirre på Jeg personen. Kassemanden bliver rædselslagende og fortæller Jeg personen at den fremmede er den farligste mand på egnen. Jeg personen gør ingenting, og der skete heller ikke noget. Altså den fremmede kom ikke efter ham som kassemanden havde fortalt han ville gøre.

Vurder sproget: Det er en lav stil pga. det er sådan en normal tekst. Man skriver det i høj stil hvis man f.eks. skriver til en konge. Så skal teksten eller hvad det nu enden er, skrives ordentlig og respektfuld. Sproglige virkemidler: - Beskrivende ord: De beskriver meget kiosken. Og det er kun negative detaljer. De går dybt i detaljerne, f.eks. hvordan indretningen er. Hvordan kiosken har lagt varer. - Metaforer: Der er nogle stykker af metaforer. Der er f.eks. ”og disken er tit fedtet af sukker fra de slikkepinde, som nogen parkerede for at,” De mener bare at man har lagt slikket på disken, men bruger parkerede på disken. - Personifikationer: Der er også nogle stykker. Og et som allerede kommer i starten. ”der stiller sine borde og stole ud på fortovet,” Der snakker de om butikken. Og det er jo ikke butikken som stiller de ting ud. Det er altså ting som får menneskelige egenskaber. - Besjæling: I teksten er der besjæling. ”kun den vrede mumlen fra kørestolen,” En kørestol kan jo ikke mumle, så det er lidt ligesom personifikation. - Ironi: Kunne jeg ikke finde - Sarkastiske bemærkninger: Der er meget sarkastiske bemærkninger. Jeg personen laver tit sarkastiske bemærkninger om kiosken. Om hvor dårlig den er. F.eks. bruger de et i sætningen, ”der stiller sine borde og stole ud på fortovet, så det kan være svært at komme forbi.” Der er der en sarkastisk bemærkning. - Opremsninger: Der er meget opremsninger. I starten bliver der beskrevet om kiosken. Der er der opremsninger om de dårlige ting. Den var i modvilje, varerne var støvet, fedtet disk osv.