1 / 4 sider - klik for at bladre

Fysikrapport om lys, lyn og øjet

  • Fysik/Kemi
  • Tidligere end 8. klasse
  • Afleveret til 7
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Fysikrapport om lys, lyn og øjet er en fysik/kemi-opgave til Tidligere end 8. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (727 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 28. april 2011.

Denne fysikrapport redegør for centrale begreber inden for lys og elektricitet. Den forklarer lysår som længdeenhed i astronomi, lynets dannelse og egenskaber, samt øjets anatomi med fokus på senehinden, regnbuehinden, hornhinden, årehinden, stave og tappe.

Redaktørens vurdering
7 God
En grundlæggende fysikrapport der redegør for lysår, lyn og øjets anatomi. Indholdet er faktuelt, men mangler kilder og dybdegående analyse.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
7
  • anatomi
  • astronomi
  • elektricitet
  • lyn
  • lysår
  • lysets hastighed
  • nethinden
  • optik
  • torden
  • øjet

Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum.

Lysår er en praktisk enhed når man angiver afstande mellem stjerner i en galakse. Således er der godt 4 lysår til Solens nærmeste nabo i Mælkevejen, Proxima Centauri.

Til angivelse af kortere afstande anvendes enheden lysminut (knap 18 millioner km) og lyssekund (knap 300.000 km), som defineres analogt til lysåret.

Jeg vil nu vise hvordan man beregner et lysår:

300000km x 365 x 24 x 60 x 60

døgn timer min.sek.

300000km x 31536000 =

315360000000 x 3km =

12460800000000km = 1 lysår.

Lyn

I en fuldt udviklet bygesky kan der opbygges store elektriske spændingsforskelle, der til sidst vil udløses i meget kraftige udladninger - kaldet lyn. I princippet er et lyn således blot en kæmpemæssig gnist. Lyn kan enten udløses i selve skyen, gå fra sky til sky, fra sky til luft eller forekomme som egentlige lynnedslag mellem skyer og jordoverfladen. Normalt antager man, at kun en lille del af alle lyn forekommer som egentlige lynnedslag, men det er naturligvis samtidig disse, der påkalder sig den største interesse.

Tordenbulder er netop chokbølger af lyd, der opstår som følge af den momentane og voldsomme opvarmning af luften omkring et lyn. Tordenen rumler pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige steder i lynkanalen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver