Livets overgange: fra barn til voksen

Hvorfor kaldes det overgange, når det er en tid man skal igennem i livet?

Livet er faktisk noget man skal være meget glad for, det betyder noget, og giver senere i livet, en stor betydning for den enkelte person. Livet er ret fedt at leve, man er blevet til noget specielt og nogle spørgsmål bliver bare ved med at tænke på. Eks. Hvorfor blev jeg den person som jeg er? Og hvorfor er det mig? Mange gange er spørgsmålet ikke så nemt at svare på, men overgangene i livet er store og spændende.

Billedet ”The Drain” fra Jeff Wall er den centrale overgang fra barn til voksen, som kan skelne mellem at livet egentlig ville være du alle de overgange vi har?

Den første overgang vi egentlig møder, er når vi bliver født, vi skal lærer vores forældre at kende, nye lyde, og alle de mennesker som er rundt omkring en. Men hvorfor er man så lille? Og ikke kan forstå så meget endnu? Lydende er mærkelige at forstå selv for små babyer, som ikke har udviklet deres hørersans ordentlig. Ritualet med at vi bliver døbt og få vores navn. Invitere hele familien til en lille fest for at fejre man har fået sit navn, det er ikke alle steder man har den slags ritual. Men hvorfor er man baby og ikke bliver født som barn? Det er sådan set det spørgsmål som stilles i mange hoveder mange gange dagligt. Fra den dag af man bliver født er man en del af verdenen, man oplever tingene på sin måde. Ritualet går videre med at man bliver teenager og skal konfirmeres, holder igen en stor fest hvor hele familien fejre at man tror på kristendommen og gud. Der findes andre hvor man ikke bliver konfirmeret som den måde vi har i Danmark, f.eks. i Sri Lanka, de holder en stor fest, når pigerne får deres første menstruation. Og personer fra troen Jehova bliver ikke konfirmeret, fordi deres trosretning ikke går ind for den slags. Hvorfor er man teenager og hvornår finder man den rette man vil være sammen med resten af livet? Spørgsmålet løser man egentlig selv, det meste i hvert fald. Det at man nu kan kalde sig en smule voksen det tænker mange at det er godt og fedt. Det viser også at man selv kan klarer tingene uden ens forældre. Fasen som teenager er også den tid hvor pigerne bliver modne og hun får menstruation, piger snakker meget med hinanden om tingene, selv når de får en kæreste eller ser en sød dreng. Overgangene er specielle for begge parter, da de begge to oplever noget specielt på næsten samme tid, f.eks. det at de får en kæreste eller at få mange venner fra skolen. Begge parter begynder i skolen og får nye venner de knytter sig til og skaber nogle bånd med. Nogle tager måske endda på efterskole og får en oplevelse for livet, hvor hverdagen er anderledes, man knytter sig til læreren og har hele tiden nogen at snakke med, det at hverdagen går med at skabe nye bånd med andre personer og holder sammen i en stor gruppe. Det er det overgangene betyder, man skal igennem forskellige ting for at finder sig selv, den person man er. Senere i livet tager man videre ud og sætter nogle spor og følger sine drømme man har sat sig her i livet, tager på en uddannelse f.eks. gymnasium eller hhx. Finder den vej der passer bedst for en. Senere kommer fasen eller overgangen som kaldes voksen her finder man den person, som bliver den eneste ene, og skal giftes med, endnu et ritual hvor man igen invitere begge parters familie for at fejre at de to personer har fundet lykken og vil være sammen forevigt. Senere tager man mod til sig og rejser jorden rundt for igen at opleve nye og spændende steder. Se verdenen fra en helt anden side end den man ser i fjernsynet eller i aviserne. Mange gange gør livet også ondt, de to som man troede ville bliver sammen forevigt bliver skilt eller slår op med hinanden, man kryber ned i et musehul og forsvinder væk i meget lang tid, for at finde sig selv og for at overstå det kapitel i livet, det at miste en man holder af. Ens forældre eller bedsteforældre tager billetten og forlader en efter lang tid venskab og kærlighed, som sagt kryber man på en måde igen ned i en hul og venter til man tager mod til sig og vender tilbage til hverdagen og livet. Slutningen på livet er den hvor man er gammel og tænker meget over hverdagen, sine børn eller børnebørn. Man lægger mere mærke til at årene går og husker måske lidt mere fra sin barndom end man da man var tyve år. Og man begynder at savner sin familie eller søskende man havde en gang, og savner det at være lille igen. Men overgange møder vi alle sammen på et tidspunkt, nogle før og nogle senere. Det at man bliver gammel og stadig lever med sin kone som man har gjort de sidste 50 år er et spørgsmål om troskab og kærlighed, der blomster hver gang man kigger på hende/ham. Som den person som jeg nu er, kan jeg ikke altid finde meningen med livet, hvad skal det betyde at man lever og så 80 år efter man blev født, så dør man? Jeg har ikke selv fundet ud af det, men meningen er vel at man skal sætte sine spor forskellige steder og man er en del af verdenen. Selv det at man bliver født og kommer i skole og skal videre ud i arbejdsmarkedet. Det er de ting som sætter spor efter en, på arbejdet kan de huske dig, hvis man spørger efter lang tid og i skolen hænger der billeder af en som lille.