Menneskets krop er bygget op af milliarder af små celler. Alle disse celler stammer fra vores forældre, som er en kopi af en enkelt celle. Cellen opstår af en sædcelle (manden) der smelter sammen med et æg (kvinden) der bliver befrugtet. Inde i cellekernen, ligger menneskets arvemateriale, nemlig DNA. DNA findes i alle celler og DNA strengen er ca. 1-2 meter lang.
Hver enkelt af kroppens celler har 46 kromosomer, delt op i 23 par. De første 22 par kromosomer kaldes autosomer, det 23. par er kønskromosomet. Kvinder har to X'er, og mænd har et X- og et Y-kromosom. Altså henholdsvis XX og XY. Når cellerne deler sig kopieres de 46 kromosomer, så de to nye celler begge får en kopi af kromosomerne. To kromosomer der ser ens ud, kaldes homologe kromosomer. I hvert homologe kromosomspar stammer det ene kromosom fra moderen og det andet fra faderen På den enkelte kromosomstreng kan man forestille sig, at arveanlæggene – generne ligger som perler på en snor. Gener, der koder for det samme, er placeret på det samme sted på homologe gener og kaldes for allele gener. Hvis man har et eksemplar af genet, kan man se at der er nogle arvelige egenskaber. Disse egenskaber kalder man dominante. Eksempler på dominans kan være hudfarve, øjenfarve og hårfarve. For at egenskaben skal komme til udtryk, skal for nogles vedkommende begge allele gener være til stede. Sådanne egenskaber kaldes recessive eller vigende. Kombinationen af gener for en egenskab kaldes for en persons genotype med hensyn til egenskaben, mens udseendet kaldes for fænotypen.
Det er gratis at oprette en konto