Teori: Mennesker har forskelligt blod. De forskellige blodtyper er karakteristisk ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigener påvises således ved deres reaktion med Anti-A. Undersøgelsen kaldes for en blodtypebestemmelse. Blod består af blodceller og blodvæske. Blodvæsken er en bleggul væske som kaldes plasma som indeholder en række næringsstoffer som fx vitaminer, glukose, aminosyrer og antistoffer. Der findes 3 slags blodceller: de røde og de hvide blodlegemer og til sidst blod-pladerne. Blodpladerne er dem der sørger for at blod størkner (koagulation), de danner fibrin som er et stof som får blod til at standse hvis man fx har skåret sig. De hvide blodlegemer er dem som bekæmper infektioner, og det er dem som er ansvarlige for immunforsvaret. De røde blodceller er dem som der findes flest af. Deres røde farve skyldes indholdet af hæmoglobin som binder sig til ilt og transporterer ilt ud til kroppens celler. Det er disse celler som bruges til blodtransfusion. Blodets proteinsammenhæng er uidentisk hos alle mennesker i hele verden (hvis man ser bort fra enæggede tvillinger, de har nemlig den samme), derfor kan der opstå problemer ved blodtransfusioner fordi nogle mennesker har nogle overflade proteiner på deres røde blodlegemer, som ikke findes hos andre mennesker. En blodtransfusion er når man transporterer blod fra et menneske til et andet. Blod fra et menneske kan derfor kun doneres til mennesker som har de samme overfladeproteiner på de røde blodlegemer.
Det er gratis at oprette en konto