Sofus og Stine løb skrigende væk fra gaden, ingen vidste hvad de flygtede fra, for de kunne ikke se den. Den vidste sig kun få gange, og det var kun fordi den fangede sit bytte. Sofus og Stine løb og løb indtil de ikke kunne mere. De endte på en blindgyde hvor de ikke kunne komme ud. Og der kom den. Kæmpe sneglen! Det var en meget mærkelig snegl, den havde nemlig 3 øjne, men ingen ben. Kun sådan et slimet stykke ”tæppe” under sig, alligevel kunne den løbe rigtig hurtigt. Stine og Sofus kunne nu lygte den, den stank af rådden abe.
Sofus vågnede op med et sæt, Arg, det var bare et maridt. Han kunne nu mærke at han svedte helt vildt meget. Hans hovedpude var næsten helt gennemblødt af sved. Hans mor kaldte, han skulle i skole nu. Han stod op, tog sit tøj på, spiste morgenmad, og så var han på vej.
Han mødte Stine på vejen, de mødtes altid på det samme sted, og samme tidspunkt. Da de kom hen til skolen, mødte de fire drenge fra deres klasse. de var ”de slemme drenge”. De mobbede altid Sofus. De kaldte ham øgenavne og nogen gange slog de ham. I dag tog de hans taske og smed alle hans ting på jorden. Stine prøvede at forsvare ham, og det lykkedes hende også nogen gange, for hun var den ”populære” i klassen. Men denne gang lykkedes det hende ikke. Drengene tog Sofus madpakke og smed hans mad på jorden. Så kunne Sofus ikke klare mere. Han begyndte at tude. Sofus tuder næsten hver dag, men alligevel vil Stine godt være venner med ham. De gik ind i klassen da Sofus var færdig med at tude. De sat sig på deres pladser, og så begyndte timen.
Det er gratis at oprette en konto