Der var en gang en dreng der hed Carl. Han var 9 år, og boede sammen med sin mor, far og 2 søstre, som var tvillinger på 11 år. Carl var den mindste i familien, hvilket han tit nød fordel af. De boede i et lille forfaldet træhus i nærheden af skoven. Penge havde de ikke ret mange af, men alligevel var der mad på bordet hver dag. Det største ønske Carl havde, var at få en hund han kunne lege og snakke med, for venner var ikke dem Carl havde flest af. Forældrene prøvede dog hele tiden at forklare ham, at de ikke havde råd til en hund, men han blev alligevel ved og ved med at plage. Én aften da Carl blev lagt i seng, sagde hans mor til ham; ”At hun også ønskede, at hun kunne give ham én, så han ikke så ofte ville føle sig ensom, men at de desværre måtte prioritere, hvad der var mest nødvendigt, for at få pengene til at række til”.
Næste morgen spiste Carl, som så mange gange før, morgenmad sammen med hele familien. Bagefter gik han ud, for at vaske sig ved brønden, og børste sine tænder. Han spurgte sin mor, om han måtte gå en tur i skoven, for at se sig omkring. Det måtte han godt, bare han ikke blev for længe væk, for hjemme ved huset havde de også brug for hans hjælp, og det var yderst vigtigt, at alle hjalp til hver dag.
Det er gratis at oprette en konto