Solen stod hver dag højt på himlen, de varme vinde havde altid en afslappende effekt på mig, og alle de søde dufte havde en tendens til kunne mærkes hele vejen ned gennem kroppen. Det er den længste rejse jeg har været med på, det har sågar også på en måde været den bedste rejse. Vi landede i Dubai, og tog senere videre til Malaysia. Kultur og en masse oplevelser blev hurtigt et godt minde fra den ferie. Eftersom jeg har været en del gange i mellemøsten skulle man ikke tro, at denne gang ville skille sig ud, men det gjorde den.
Mødet med Dubai
I Dubai blev vi mødt af noget moderne, noget stort og noget anderledes. Varmen var eksplosiv, så snart vi bevægede os udenfor en dør… massere af solcreme blev fordelt ud over vores hvide kroppe og så var vi klar til at udforske byen. En masse høje bygninger overskyggede det meste af udsigten. Knivskarpe solstråler havde dog ikke besvær med at ramme os lige i knolden. Jeg oplevede flere gange, at jeg var tæt ved at have fået for meget varme.
Muslimer??
Store kvinder klædt i sort fra top til tå, kun med udsyn til deres øjne, gik rundt over det hele. Min første reaktion var ’’wauuw’’ det var mærkeligt pludselig at være så tæt på dem. Jeg havde aldrig set en dame iklædt burka før jeg var i Dubai. Vi følte os meget anderledes, pludselig forstod jeg hvordan indvandrerne i Danmark føler sig. Jeg følte mig nedgjort, jeg bryder mig slet ikke om den følelse, derfor har jeg fået et nyt syn omkring indvandre, jeg behandler dem anderledes, jeg tænker tilbage på den følelse jeg havde, som dansker i et muslimsk land. Det er grotesk at man skal behandles på den måde, bare fordi at man er fra et andet land. Jeg håber, at alle tænker over det. Hvis ikke man kan sætte sig ind i hvordan indvandre i Danmark har det, så burde man selv tage ud at opleve hvordan det er, at være dansk indvandre i et andet land. Med shorts og en T-shirt blev vi hurtigt lagt lidt for meget mærke til af muslimerne, derfor måtte vi fremover klæde os ind, så hverken arme eller ben var synlige. Det gjorde kun varmen endnu værre. Hvis vi hjemmefra have været i tvivl, ville vi i hvert fald hurtigt blive sikre på, at befolkningen i Dubai er muslimer.
Det er gratis at oprette en konto