”Det er liv at rejse”. Sådan lyder overskriften på H.C. Andersens berømte digt fra 1850. Sætningen kan på sin vis have et hav af betydninger, men én ting er vist; Det er liv at rejse. Her kan der både snakkes om udlandsferier i eksotiske lande og på hvide strande, der kan snakkes om en tur til et nyt shopping-center, individets forunderlige rejse gennem livet eller blot det at rejse sig fra sofaen. Personligt finder jeg det næsten lige så tilfredsstillende at rejse mig fra sofaen som at tage på så mange andre rejser. Hvorfor? Fordi at rejse betyder at opleve noget nyt. Det er spændende at rejse. Skal jeg sætte ord på hvad at rejse betyder, kræver en rejse den såkaldte chokeffekt. Effekten der kun kommer frem, når man har lettet bagenden fra sofaen og begivet sig ud hvor hverdagens tyngde ikke længere ligger i sumpede tåger foran øjnene på dig. Du er først ude og rejse, når du oprigtigt kan fortælle dig selv, at det du laver lige nu, ikke er hverdagskost, og at du måske aldrig vil opleve det igen. Man taler så ofte om, at hele livet er en lang rejse fra du fødes til du dør. Det er jo bævl, vil jeg sige. Begrebet at rejse er simpelthen for kostbart til at blive ødslet væk på noget så ligetil som hele livet. Rejsen er simpelthen drevet af chokeffekten, og for at få den, må man have det modsatte med; nemlig den halvkedelige hverdag. Dagene hvor du vågner alt for tidligt, arbejder alt for længe, spiser alt for meget, går i seng alt for sent, og samtidig forsikrer dig selv om, at i morgen er anderledes. Men selvom hverdagene kan være kedelige, er de så uendeligt vigtige for dig. Hverdagene giver et sikkerhedsnet, en blød pude af silke og med tilhørende tæppe. Men når tæppet, der først var rart og blødt, pludselig begynder at veje mere og tynge på din krop, ja så er det nu du skal rejse. Rejsen er dog på mange måder ikke kun for at give dig midlerne til at holde hverdagen ud, for hvor ville det sjove i livet så ligge henne. Nej, rejsen skal være påvirkende, gribende og være med til at løfte din intellekt og forståelse for det hele. H.C. Andersen siger det så simpelt i sit digt:
Det er gratis at oprette en konto