Bygkornsforsøg: Mendels love og genetik

Formål:Formålet med dette forsøg er at påvise Mendels love, og vise hvordan miljøet og genetikken har indflydelse på planter.

Teori:Mendels første lov er: Hvert individ har to allele gener, som adskilles ved kønscellefordeling således at i hver kønscelle kun er én allel repræsenteret. Dvs, at en af de to alleler er dominant, og den anden recessiv, og det er kun den dominante der er repræsenteret i fænotypen. Fænotypen er genernes udfald, dvs. plantens udseende. Hvorimod genotype er den sammensætning af gener planten har for. Når man snakker om recessive og dominante alleler, støder man også på ordene homozygot og heterozygot. Homozygot betyder så men bare to ens. Dvs, hvis en plante f.eks. er AA eller aa, er den homozygot. Til gengæld hvis den er heterozygot ville den hedde Aa, og A er den dominante.

Mendels 2. lov: Alleler dannes i uafhængige allelpar, men kun én allel er repræsenteret. Betyder ved kønscelledannelsen fordeles egenskaberne uafhængigt at hinanden. For eksempel vil egenskaberne for BB og Bb fordeles således:

B

B

B

BB

BB

b

Bb

Bb

Her er der 50 % chance for at egenskaben bliver BB, og 50 % chance for at egenskaben bliver Bb.

Metode:Når man snakker om krydsningsskema er der flere generationer. I vores forsøg er vores planter 2. generation og mutanter, da de blev bestrålet. Vi kan finde frem til 3. generation ved hjælp af et sådan skema. Først havde vi normale frø AACC, som blev bestrålet og de nye frø, viridis frø AAcc og albino frø aaCC.