1 / 8 sider - klik for at bladre

Blodtypebestemmelse og grundlæggende genetik

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Blodtypebestemmelse og grundlæggende genetik er en biologi-opgave fra 2009 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 8 sider (1.494 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for blodtypebestemmelse, herunder Gregor Mendels grundlæggende genetik, mitose og meiose. Den beskriver AB0-systemet og Rhesus-faktorer, samt hvordan antigener og antistoffer fungerer. Opgaven inkluderer en diskussion af egne resultater fra en blodtypebestemmelsesøvelse og perspektiverer til klassens samlede resultater.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for genetik og blodtypebestemmelse med praktisk øvelse og diskussion af resultater. God struktur og faglig dybde.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • ab0-systemet
  • antigener
  • antistoffer
  • biologi
  • blodtypebestemmelse
  • genetik
  • gregor mendel
  • meiose
  • mitose
  • rhesus-faktorer

Formålet med øvelsen er at bestemme ens blodtype. Øvelsen bruges endvidere som et praktisk eksempel på brug af genetik i hverdagen. Således er formålet også at blive fortrolig med den klassiske genetik.

Teori.

Genetikken blev grundlagt i 1860’erne af Gregor Mendel, også kendt for ”genetikkens grundlægger” eller bare Mendel. Han var den som opdagede genetikken, og lavede et forsøg med ærter og fandt ud af nogle teorier som vi også gør brug af, den dag i dag.

Den grundlæggende genetik er et område af biologien, som består af arvematerialets opbygning, ændringer, funktion samt variation. Genetikken består også af fænotyper og genotyper. Fænotyper er et udtryk for hvordan de forskellige genotyper kommer til udtryk i mennesket. Det kan være alt, lige fra mellemrum mellem tænderne, øjenfarve, højde og vægt, til arvelige sygdomme så som kræft. Genotype svarer til individets genetiske sammensætning. Søskende kan ligne hinanden meget, men vi vil aldrig nogensinde være 100 % ens, bortset fra enæggede tvillinger. Men vi kan vokse op i det samme miljø, og have tendens til at blive f.eks. rigtig høje, eller overvægtige i familien. Dette mønster er nedarvning, og afhænger af om genet befinder sig på et kønskromosom eller et autosom. Hvis du har arvet efter din familie at have mellemrum mellem tænderne, er mørkhåret eller høj, er det dominerende i din familie. Hvis man tager et eksempel på en hårfarve, kan genotypen for en hårfarve være HL og HM (H= hårfarve, L= lyst, M= mørkt). Da genet for mørk hårfarve (HM) dominere over genet for lyst hår (HL), som er vigende, vil hårfarven (fænotypen) blive mørkt hår.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver