Knogleskørhed

Hvad er knogleskørhed? Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes, nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lav-energi brud' i modsætning til 'høj-energi', der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.

Hvor sker brudende?

Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der hovedsageligt er opbygget af knoglevæv, der har en struktur, der minder om natursvamp (trabekulær knogle) omgivet af en tynd skal af kompakt knogle (kortikal knogle). Bruddene sidder hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene.

fakta!:

ca. hver tredje kvinde og hver 8. mand vil få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed. Hvorfor? Skelettet opbygges i barne- og ungdomsårene, og skeletmængden er størst i 20 til 30-års alderen. Herefter begynder både mænd og kvinder at miste knogle. Mænd mister cirka 0,5 procent af skelettet per år og kvinder cirka en procent per år. Kvinder kan miste helt op til seks procent om året i årene umiddelbart efter overgangsalderens indtræden. Dette skyldes, at æggestokkene er ophørt med at producere kvindeligt kønshormon. I voksenalderen udskiftes skelettet livet igennem ved, at knoglenedbrydende celler fjerner ganske små mængder knoglevæv, der derefter gendannes af knogleopbyggende celler. Hvis disse celler ikke er i stand til at genopbygge så meget knoglevæv, som der nedbrydes, vil man miste knoglevæv. Det er den mekanisme, der medfører det aldersbetingede knogletab. Øges knoglevævets omsætning, så nedbrydning og opbygning forekommer flere steder i skelettet, vil knogletabet yderligere øges. Dette er baggrunden for det store knogletab efter overgangsalderen og i forbindelse med nogle sygdomme, for