Analyse af Mogens Klitgaards 'Der sidder en mand i en sporvogn'

”Der sidder en mand i en sporvogn” er en debutroman fra 1937 af forfatteren Mogens Klitgaard. Morgens Klitgaard (1906-1945) voksede op på et børnehjem pga. hans forældre døde. Siden fik han sit første arbejde som gartner, men det fravalgte han for at blive vagabond. Han rejste rundt i Europa og levede af tilfældige jobs, indtil han efter 10 år fik tuberkulose og blev indlagt. Der skrev han sin første roman ”Der sidder en mand i en sporvogn”.

Romanen handler om manufakturhandleren Lundegaard, der pga. krisen i 30’erne er nødt til at sælge sin forretning og arbejde som inkassator. En forårsdag beslutter Lundegaard sig for at tage i skoven, selvom det er en almindelig hverdag, hvor han burde være på arbejde. Selvom Lundegaard føler et ansvar for sit arbejde og er pligtopfyldende, ”Et sted i hans hjerne staar skrevet, at han skal ind i firmaet inden lukketid” (s. 185 l. 66), så trænger han til at komme væk fra storbyen, alle menneskerne og travlheden. Gennem uddraget af romanen får vi at vide, at Lundegaard, efter han er taget ud i naturen, opdager, hvor stor betydning naturen har for ham og hans mening om byen. ”Han er dirrende urolig og opstemt med alle sanser aabne. Som en fange, der er undveget, men er klar over, at han inden solnedgang atter sidder bag laas og slaa” (s. 185 l. 11). Han ser byen som et fængsel, der er larmende, løgnagtig og mekanisk. Til modsætning ser han naturen som opkvikkende, han føler sig mere levende, fordi han har brudt det mønster, som han selv har skabt i byen. Byen repræsenterer for Lundegaard alt hans modgang og nederlagene, men der er først da han kommer ud i skoven, at det går op for ham. Først efter turen føler han sig rigtig levende igen, ”Midt i al elendigheden, i atmosfæren af drukkenskab, af selvødelæggelse, føler Lundegaard sit menneskejeg saa bevidst som aldrig før i livet” (s. 185 l. 42). Han føler sig så fri, fordi han langt om længe får en pause fra de bekymringer og de komplikationer, der følger med at leve i en krisetid f.eks. Frustrationen over at have et arbejde hvor de fleste mennesker hader og undgår ham, i stedet for det arbejde han holder af i sin egen forretning. Men han er presset til at skifte arbejde og flytte, fordi hans familie skal have noget at leve af. Ude i naturen føler han, at han kan glemme det hele og nyde at være en del af en større sammenhæng.