Hjernen er en novelle fordi der er få beskrivelser af både omgivelser og menneskerne med i historien. Novellen er kort, og går direkte til sagen. Den foregår over en dag, men der er nogle flashbacks. Den er realistisk. Hovedpersonen opnår et bestemt punkt i sit liv hvor han udvikler sig, som hovedpersonen ofte gør i noveller. Der er kun 4 mennesker med i Hjernen, og de er ikke direkte beskrevet, men man kan sagtens fornemme hvordan de forskellige personer er. F.eks hører man hvordan hvordan faren elsker Hakons eksamensbevis, og har det liggende i sin skuffe og viser det frem til alle, til gengæld bliver Ole´s ikke vist frem, og man kan helt komme i tvivl om han overhovedet er bestået.
Den starter lige på - in medias res!
Novellen er ikke kronologisk opbygget, fordi der er flere flashbacks og et enkelt flashforward. Der er en lille spændingskurve. Når jeg læser novellen føler jeg den kunne være skrevet i nutiden, men den er skrevet i 1936, og det er der også nogle små ting der kunne vise det. F.eks er Ole og Hakon ikke navne man ville høre så ofte idag, men var en del mere populære i 30‘erne. Historien foregår i maj måned. De kører rundt i et villa kvarter, det kunne godt tyde på at de kom fra et lidt finere område. Faren siger også at Ole kan overtage Vin og Tobaks butikken, idag har man ikke rigtig en butik til de enkelte ting mere, nu handler man helst ind ét sted. Det viser også lidt hvilken tid man er i. Det der får mig til at tænke at det ikke kunne have været i 30‘erne er at man dengang ikke var så åben over for handicappede, man så dem som de uegnede. Det overrasker mig derfor, at Hakon, som er lam, kan være familiens midtpunkt på den måde.
Det er gratis at oprette en konto