En dreng og hans ven Gert leger krig. Gerts far er en nazi mand og Gert er derfor også nazist. Drengene mener, at verden har brug for soldater. De synes ikke, at de voksne tager krigen alvorligt. De voksne bryder sig ikke om at snakke om krigen. Men drengene vil være klar til at kæmpe når krigen kommer.
De to drenge leger, at de er russere mod nazisterne. Når nazisterne og russerne kæmper er det altid russerne, der vinder, men nazisterne er meget tapre.
Drengen er aldrig hjemme hos Gert. Kun om efteråret når de slynger honning fik han lov til at komme ind i entréen og få honningmadder. Så kommer Gerts mor også ud. Hun er meget fin, og kigger på andre folk som om hun er meget mere værd end dem.
Dagen efter leger drengene i grusgraven. Her må de ikke lege, fordi stenene kan skride, men alligevel er det her drengene leger. De leger en nazihær mod en russisk snigskytte. Men da vennen skyder efter Gert skrider stenene. Gert når lige at flygte væk, men er kun kort fra at blive ramt af sten der kommer ned over ham. Han får en sviende hudafskrabning på knæet.
Efter det sidder de to drenge lidt og snakker. Drengen siger til Gert, at de har fanget en sabotør, men det ved Gert allerede godt. Han siger endda, at manden blev forhørt hjemme hos dem af en fyr ved navn Mortensen. Drengen spørger ind til det, men Gert vil ikke snakke om det, og bliver lidt sur. Drengen bliver lidt bange. I virkeligheden er han faktisk bange for Gert og hans far. De er jo nazi folk. Gert truer også drengen med, at han melder ham, hvis han fortæller nogen om afhøringen. Drengen tænker, at Gert måske også selv er bange, inderst inde.
Det er gratis at oprette en konto