Sikkas fortælling, boganalyse

I bogens begyndelse får vi indtrykket af, at Sikka og hendes familie er slaver for et folkeslag, ved navn kimerene. De bor derfor på øen Taurem, hvor de hver dag samler det giftige mos Taurem for kimerene. Jeg kan ikke helt tænke mig til, hvad hun gør sig af tanker om livet som slave, da jeg ikke lagde mærke til det i teksten, men jeg kunne forestille mig at hun føler det nedgørende og hårdt.

Under Sikkas ophold på Tauremøen sker der en dag det forfærdelige, at hendes søster, Halene, dør. Det skyldes at hendes reb var for slidt og derfor knark. Søsterens død påvirker Sikka således, at hun overfalder den højt placerede kimer, Kimere Demetreos, ved at slå hans hoved mod en sten. Som straf for hendes overfald, bliver hun sendt til øen Gaga, hvor kun forbrydere bliver sendt til.

Efterfølgende bliver Sikka sendt til polis, byen hvor alle Kimerene bor. Der bliver hun sendt til, fordi Kimerene føler sig truet over hendes mod til, at stille sig op og konfrontere med en af de største af Kimerene. Da hun er i Polis bliver hun venner med en pige der selv blev flyttet fra Gaga til Polis. Hun får også mange fjender under sit ophold i Polis, bl.a. den gamle mand der bor nær hende.