Fredag den. 13

Nu skulle jeg været gået op, gået i seng. Men det gjorde jeg ikke. Jeg skyndte mig hen til busstoppestedet, måske kunne jeg stadig nå min bus. Løb alt hvad jeg kunne, det var ikke ret langt, men jeg havde kun 5 minutter. "Det er svært at løbe i gummistøvler", det siger min træner ihvertfald, og han har ret. Ligesom jeg løb faldt jeg over en skæv kantsten "Av for helvede, Lorte dag!". Et hul i buksen. Typisk. De var ellers nye, jeg havde dem på til Blå mandag. Helt nye. Jeg rejste mig ynkeligt op, og humpede videre. Busstopestedet var er lige rundt om hjørnet, måske kunne jeg stadig nå bussen, men lige i det jeg gik rundt om hjørnet kom en bus drønene og plaskede vand ud over mit tøj. Min bus, Typisk. Jeg skreg efter chaufføren: "HEY BUSSEMAND, SE DIG FOR DIN GAMLE TOSSE!". Jeg gik hen til busstopestedet for at finde en ny plan for at komme i skole. Ærligttalt ville jeg bare hjem under min dejlig varme dyne og drikke en kop varm kakao, mens jeg så et fedt afsnit af Supernatural. Men nej! Jeg måtte i skole. Hvis min mor fandt ud af at jeg blev hjemme ville hun flippe ud. Jeg havde allerede pjækket 3 gange i år, og min mor havde selvfølgelig fundet ud af det alle gangene. Lort. Men jeg kunne da i det mindste ringe og spørge min mor om jeg ikke kunne blive hjemme. Jeg trak min HTC Desire og ad lommen men: "WHAT!". Skærmen var helt smadret. "PIS", hvordan kunne det være sket!". Det måtte have været da jeg faldt. Jeg sparkede med hele min krops fulde kraft til en sten der lå og flød lige foran mig. Stenen fløj i et smukt loob over på den anden side af vejen, hvor en en sort Range Rover kom kørene. "Klirz" sagde det, da stenen boltrede sig vej gennem de tunede ruder på den store bil. Shit. Jeg tænkte ikke rigtig jeg stod der bare. Men da en stor mørk man steg ud af bilen kom jeg igang. Sikkert kriminel indvandre. Jeg spurtede ned af vejen så mig ikke tilbage, drejde om det næste hjørne, ned gennem et lille område med rækkehuse, og videre ned ad en smal vej. Jeg kastede mig ned i en stor våd hæk. Det perfekte gemmested. "Okay, han kan ikke være i røven på mig mere!". Fuck. Rundt om hjørnet kom han løbene. Omg. Måske ville han ikke lægge mærke til mig hvis jeg sad helt stille, men jeg ville ikke tage chancen. Jeg kastede min taske om på ryggen, tog en sten i hånden og hoppede ud af mit skjul. Han så mig med det samme, så det var bare med at komme afsted. Jeg løb ned ad vejen og drejede skarpt ned ad en anden smal vej. Jeg vendte mig om, men der var ingen. Kun mig, som der hev efter af vejret. Jeg knugede stenen om min hånd. Bange. Jeg stod der nogen minutter uden at røre mig ud af stedet, og bare kiggede ned af den vej jeg kom fra, og hvor han sansynligvis også ville komme. Hvis han kom. Pludselig kom