Ålegræs og havalgerDen forøgede tilførsel af næringsstoffer påvirker alle dele af havets økosystem. Når produktionen af planteplankton øges, bliver vandet mere uklart hvilket begrænser væksten af ålegræs langs kysterne. Ålegræs gror på sandbund så langt ud som lyset kan trænge ned gennem vandet. I begyndelsen af århundredet voksede ålegræs på ned til 10 meters dybde, men nu er dybdeudbredelsen reduceret til omkring 3 meter inderst i fjordene og 5, 5 meter langs de åbne kyster. Store havalger vokser på stenrev på dybere vand og har ligeledes brug for klart vand for at gro. I regnfulde år hvor udvaskningen af næringsstoffer er stor, mindskes dybdeudbredelsen mens den stiger i tørre år hvor vandet er mere klart. Ålegræsset og havalgerne fungerer som barometre for naturtilstanden. Hvis tilførslen af næringsstoffer fra land reduceres permanent, vil planterne kunne vokse på dybt vand også i våde år.
Stenrevssamfundet:
Blåmuslinger
Blåmuslinger filtrerer fødepartikler (plankton) fra vandet, først og fremmest mikroskopiske alger. Op til 10cm lang ofte mindre. Skallen er blå til rødviolet, indersiden med perlemor. Der findes hanner og hunner (særkønnet). Æg og sæd gydes om foråret. Kønsmoden når den er 1 år gammel. Larven er fritsvømmende i 1 måned. Findes ved stort set alle kyster på lavt vand, ca. 12.000 muslinger pr. m2. Forekommer både på vader og klynger af sten tæt ved vandlinien, samt på sandet og stenet bund, ned til 40 m’s dybde. Den hæfter sig fast til underlaget vha. stærke byssustråde, som udskilles som et sekret af tynde tråde fra en kirtel ved foden. Den kan godt tåle at ligge oppe på land i kortere tid, så længe dens skal er lukket, uden at udtørre. Kan bevæge sig langsomt omkring på sin lille fod. I 1963 kom den 8 mm lange vandlobbe Mytilicola intestinalis til Danmark og har siden snyltet på blåmuslingen ved at leve i dens tarm. Det medfører at muslingen taber sig, og har derved svært ved at lukke skallen, og angribes derfor af bakterier og dør til sidst.
Det er gratis at oprette en konto