Mikroskopisk undersøgelse af dyre- og planteceller

Indholdsfortegnelse

Formål2

Teori2

Eukaryoteceller:2

Prokayrotecelle:3

Materialer3

Fremgangsmåde3

Dyrecelle3

Vandpestblade3

Resultat4

Dyrecelle/humancelle:4

Vandpest4

Diskussion5

Konklusion5

Øvelse med mikroskop

Formål

Formålet med dette forsøg er at iagttage og sammenligne udseendet og opbygningen af dyre- og planteceller. Desuden at blive bekendt med at bruge et lysmikroskop og at fremstille præparater, det vil sige prøver der er klar til at blive mikroskoperet.

Teori

Eukaryoteceller:

Den eukaryotecelles kendetegn er at den har en cellekerne. Både plante-, dyre- og svampeceller er eukaryoteceller. Dyrecellen har en cellevæg som beskytter cytoplasmaet som består af, fedtstoffer og protein, lige så vel er kernemembranen opbygget af det samme. I kernen er der arvemateriale som styre cellens funktioner og når cellen ikke er ved at dele sig op så ligger det sig som nærmest usynlige tråde, også kaldt kromosomer. Mitokondrier er noget de fleste eukaryote celler har, fordi det er der hvor cellen frigiver sin energi fra føden. Energi skal bruges til at cellen kan vokse og bevæge sig. Når føden reagere med O2 (ilt) bliver energien sluppet ud og det kalder man en aerob respiration (indånding). Celler har også en stor mængde ribosomer, og disse strukturer hjælper med til at der bliver dannet protein og dannelsen af det bliver styret af DNA’et. Protein er vigtigt fordi det bliver brugt som en slags byggemateriale, hormoner og enzymer. Stofskiftet har brug for enzymer. Visse ribosomer producere protein, som bliver brugt uden for cellen. Disse ribosomer sidder på ER, som er et netværk af hulrum omgivet af en membran og det er det som gør at proteinerne bliver transporteret ud af cellen. Så har vi vakuoler som for det meste indeholder vand eller mad. Alle de strukturer der har en membran bliver kaldt for organeller, som betyder lille organ. Det vil sige kernen, mitokondrier, ER og vakuoler. Planteceller har de samme celledele som dyrecellen, men de indeholder også kloroplaster (grønkorn) som er et organel der indeholder det grønne farvestof, klorofyl. Det gør at planten kan lave fotosyntese. Plantecellen er lidt anderledes da den har en cellevæg uden om cellemembranen, som er stiv. Det er fungere ligesom et menneskes skelet. Det er lavet af cellulose, som gør den er mere kantet end dyreceller. Plantecellens vakuoler er meget større end hos en dyrecelle og udgør op til 90% af cellens volumen. Der er mange forskellige opløste stoffer i en plantecelle der sørge for at regulere cellernes tryk i forhold til dens omgivelser. Svampeceller er lige som dyre- og planteceller. De har også kloroplaster og cellevæg som plantecellen, men cellevæggen er anderledes opbygget.