Billedet hedder ”Den lille hjort”, og er malet af Frida Kahlo i 1946. Det blev malet i Houston, Texas. Billedet er olie på masonit og størrelsen på billedet er 22,4 x 30 cm. Centralt i billedet kan man i heltotal se en hanhjort med et kvindehoved, der er blevet prydet med gevir. Hovedet er malerens eget, nemlig Frida Kahlos, derfor er billedet et selvportræt. Hjorten er blevet ramt af ni pile og stirrer ud mod betragteren fra en lysning i skoven. Der, hvor pilene sidder, er der blodplettede sår. I begge sider af billedet er der træer i halvtotal uden krone, som bliver mindre i et perspektiv mod baggrunden. Træerne danner en sti ud mod vandet og er symmetrisk placeret omkring midteraksen, hvilket giver maleriet et forholdsvist roligt og statisk præg. I baggrunden ses en stribe vand - et hav eventuelt - hvor et uvejr med et lyn,der slår ned. Skoven virker en anelse truende og tæt i grønbrune farver, mens havet er malet i en sommer grønblå nuance. Lynnedslaget slår ikke ned fra en mørk himmel, men fra en kølig lys blå himmel med hvide og grå skyer. Farvevalget - det varme i forgrunden og det køligere i baggrunden - samt perspektiveringen med træernes placering og ændrede størrelse skaber en oplevelse af rum i billedet. 2/3 af billedet er dækket af mørkebrun skovbund. Under hjorten i forgrunden ligger der en gren med friske grønne blade, ligesom der i mellem de gamle træer står et par små træer med nye skud. Hjorten står stille i mellemgrunden med tre klove løftet fra jorden, måske i spring over den afskårne gren. Højreforben står stift ud i luften. Hjorten virker stærk og frisk, selvom den er gennemboret af ni pile. Dens ansigt udtrykker en neutral følelse, men man kan lige ane et vist sørgmodigt blik. Den giver ikke videre udtryk for smerte, rædsel eller ligner en, der er blevet beskudt af ni pile. Hendes ansigt, pilene og lynet er de centrale elementer i billedet i forhold til det gyldne snit. Lynet er slået ned i kvindens liv, og hun er såret psykisk og fysisk. Man kan se nogle modsætninger i billedet. F.eks. er hjorten en blanding af en kvinde (hvilket ses på ansigtet, hvor man også lige kan se en ørering, som er symbol på noget feminint), men hjortens krop er en hans, jfr. dens genitalier og dens store gevir. Nogle andre modsætninger er
Det er gratis at oprette en konto