LSD: virkning, bivirkninger og risici

Stoffet blev opfundet i 1938 schweiziske kemiker Albert Hoffman.

I 1960 blev lsd brugt som bevidsthedsudvidende stof, som mest hippier indtog, men man fandt ud af til sidst at stoffet var skadeligt.

LSD giver en stærk rus. Man begynder at hører lyde og syner som i virkeligheden ikke er der. Ind i kroppen bliver ændret, og man begynder ikke at tænke rigtigt fordi hjernen er skadet. Man begynder at føle sig ensom. Fysisk begynder man at blive søvnig og begynder at få kvalme, man bliver varm og får højere puls og blodtryk. Og når det lykkes at sove, så får man mareridt.

Rusen varer 10-20 timer. Stoffet giver ikke fysisk afhængighed, men måske psykisk afhængighed. Men det kan give flashbacks, altså hvor rusen vender tilbage, uden man har taget noget stof.

LSD kan give angst, forvirring, panik, vrede og psykotiske tilstande. Der er nogen der når til det punkt som selvmord og dødelig faldulykker.

LCD kan ryges eller spises.

Et frimærke som ses her eller en dråbe LSD, koster på gaderne 50-100 kr. i de større byer.