Han bukker sig ned og samler de tabte papirer op. Han kom forsent op som altid. Knapperne på hans bukser er knappet skævt, slipset er bundet helt forkert. Hans hår sidder uglet og sjusket. Han kigger på de vigtige informationer som stod skrevet på papirerne, de er næsten visket ud af regnen. Han åbner sin paraply, men den er gået helt i stykker så han smider den fra sig. Han mærker skægstubbene på hans hage som han egentlig skulle have barberet af, men aldrig havde nået. Han går over mod den grå bygning på den anden side uden at kigge sig for, en bil dytter af ham og er tæt på at ramme ham. Han skynder sig videre men ser meget træt ud, han ved at flere bunkers arbejde venter på kontoret. På den anden side ligger den lille døgnkiosk, der står en afghansk mand bag disken og misunder ham. Han har styr på tingene, tænker den afghanske mand. Han er en helt almindelig dansk statsborger som har det hele. Den afghanske mand er træt af at stå i den kiosk. Træt af at sælge smøger til storrygere og spiritus til børn under 18. Men det er hans eneste mulighed hvis han skal beholde kiosken. Hjemme i hans lille lejlighed sidder hans kone med deres mange børn, hun er træt af at skulle være derhjemme hver dag mens hun ønsker sig ud i verden. Men der hvor hun kommer fra er det sådan det foregår. Hun puster til tørklædet, det er en varm dag og næsten ulideligt at beholde det på. Hun kigger ud ad vinduet og ser en fugl flyve forbi. Fuglen sætter sig i et træ over bænken i parken. På bænken sidder en kvinde. Kvinden er bestemt ikke stolt af sig selv, og endnu mindre af sit arbejde. Hun er prostitueret og på vej på arbejde. Hun fik det dårligt pga. de menstruationssmerter der signalerer at hun snart får sin menstruation. Hun har ikke særlig meget tøj på, og det lidt hun så har på er meget udfordrerne.
Det er gratis at oprette en konto