Erindignsdigt
Konfirmationen
Vi stod allesammen i kirken
Ventede alle på det samme
At træde ind i den store kirke
Og blive bekræftet i den kristne tro
Da dette var veloverstået
Skulle vi alle til fest
Fejre dagen med vores familie
Vi var alle spændte på
hvilke gaver vi vil få
Erindringshistorie
Jeg trådte ind i af døren og kunne med det samme dufte hvor i verden jeg befandt mig, jeg var i min farmors hus. Duften af hjemmebagte boller blandet med en lugt jeg ikke præcist vil kunne identificere men jeg ville alligevel kalde det en gammeldags lugt, ikke ment på den måde at det var en dårlig duft men derimod en helt speciel duft, ja det var min farmors hus. Jeg huske tydeligt når jeg kom ind af døren, hun spurgte mig hvordan det gik med mig og jeg svarede for det meste bare fint nok uden at køre dybbere ned i det. Efter den sædvanlige velkomst et glas saft og et par småkager som jeg var for øvrigt mener er så gode at min farmor for længst burde have tjent en masse penge på, de smagte ganske enkelt helt fantastisk så tog jeg græslomaskinen og begyndte at slå min farmors græs, græsset var som regel rigtig ikke særlig højt da jeg hver eneste weekend for ovre at slå græsset, jeg elskede at dufte til det frisk slåede græs. Da det var veloverstået gik jeg som regel ind i stuen og satte mig til rette foran fjernsynsskærmen min famor havde kun meget få kanaler så man måtte se det der nu engang var på de respektive kanaler. Da klokken begyndte at nærme sig spisetid kunne jeg dufte frikadellerne og kartoflerne som boblede i det kogende vand jeg glædede mig til at sætte min tænder i maden og tilfredstille min sultne mave. Endelig kom maden på bordet jeg skyndte mig at øse op jeg blev hurtigt færdig med første potion og begyndte straks på den næste da al maden var væk hjalp vi alle med at vaske op det var altid hyggeligt at stå ved min farmors lille håndvask og vaske op sammen med min familie. Da vi var færdig med det sagde vi pænt tak for mad og sagde at nu var det da også på tide at komme hjemad så vi sagde tak for i dag efterfulgt af vi ses hvorefter min farmor altid sagde ja det må vi håbe. Vi satte os ud i den varme bil som for det meste duftede eller lugtede som man vil af læder
Det er gratis at oprette en konto