Billedanalyse Åbning: - Der er tale om et maleri, som er malet i hånden med vandfarver. Det er et landskabsmaleri.- Det er J.Th Lundbye, som har malet billedet.- Han har kaldt billedet for: En dansk kyst. - Det stammer fra romantikkens tid. - Han begyndte på billedet i 1842 og blev færdig i 1843.
- Det er en romantisk stilart. Fortællingen i billedet:Eksplicit: Billedet beskriver naturen. Hvilken årstid og hvilket sted det er, men da der er mennesker på billedet skal man selv digte en fortælling.Implicit: Menneskerne på billedet gør, at man selv skal digte fortællingen. Menneskerne er malet ind i billedet, men billedet fortæller ikke hvad menneskerne lavede før og efter dette billede er malet. Formel analyse: Streg: Skrænten er malet med kurvet streger og det giver billedet en dramatisk effekt. Da der er mange kurvet linier viser det at han har prøvet at skabe en smule ro i billedet, han bruger mange bløde bevægelser når han maler. Nede ved vandkanten, der hvor børnene leger, er der tegnet en kurvet streg, som vandkant. Den er markeret med en mørk farve og det skælver mellem vand og land. Horisontlinien er malet vandret og det viser ro i billedet. Horisontlinien på dette billedet er havet i baggrunden, lyset fra himlen rammer ned i det åbne hav og det giver lyse reflekterede farver. Form: Overfladen er ru, den er lettere ”gnidret”, altså det er tydeligt at se, at det er et maleri. Konsistensen er en blanding at tæthed og luftighed. Tætheden er representeret i skræntens tyngde og fasthed. Himlen derimod fremstår som luftig. Symbolværdien fremstår for mig som værende idylisk, afslappende og harmonisk. Farver: Farverne i billedet er realistiske og er en kontrast mellem tertiærefarverne gulgrøn og blåligt. Der er en stor kontrast mellem disse to farver, den gulgrønne skrænt forekommer mørk og tung, men tilføjer billedet ro og harmon. Den blålige farve anvendt til himlen og vandet virker lys og let, men tilføjer dybden i billedet. Lys: Lyskilden i billedet er solen og dermed naturlig, men den er ikke direkte synlig. Lyset kommer et sted udenfor billedet og skaber en effekt af både lys og skygge. Denne effekt og lysets retning indikerer at det er sommer og sidst på dagen. Perspektiv og rum: Forgrund, mellemgrund og baggrund er alle representeret i billedet. Forgrundet består af en strand der leder op mod en skrænt. Skrænten i billedet er mellemgrunden og bag skrænten ses himlen, som er baggrunden. Synsvinklen er normalhøjde. Øjets vej starter ved skræntens begyndelse altså nederst i billedet og bevæger sig derefter op mod skræntens top. Horisontlinjen er placeret hvor havet møder himlen på billedet. Forsvindingspunktet ligger til venstre for midteraksen af billedet, en såkaldt raumflucht. Komposition: Billedet er diagonalt skåret fra højre mod venstre, hvor den højre del, skrænten, er tung i farve og konsistens og fremhæver herved det væsentlige i billedet i forhold til kontrasten mod den lyse og luftige himmel på venstre del af billedet.
Det er gratis at oprette en konto