UdeDer er skruet op for musikken og vinduerne er rullet ned, så de varme stråler fra solen rammer min blege hud. Jeg er på vej til Jesperhus Blomsterpark med min ondskabsfulde stedfar. I starten var jeg ligeglad, men nu indser jeg, at det var en fejl, at tage min lillebror med. Det er højst en time siden, vi kørte fra Horsens, men det føles, som et halvt døgn. Min bror har allerede fået en lussing, nu venter jeg bare på, at det bliver min tur. Jeg sidder i højre side på bagsædet, min lillebror sidder i venstre side og i midten sidder min irriterende pap- lillesøster. Jeg hører, at min yndlingssang kommer i radioen og selvfølgelig er det Michael Jackson – Billie Jean. Ved siden af mig begynder min søster, at synge højt med til sangen, og jeg får selv lyst til, at synge med, så det gør jeg. Efter at have sunget med i 10 sekunder, beder jeg min mor med lav, nærmest hviskende stemme om, at skrue op. Det skulle jeg aldrig have gjort! Det tog ham 2 sekunder, at vende sig om, og ”dask” der fik jeg den lussing, jeg havde forventet. Jeg tog hænderne op til mit hovede og turde ikke kigge op igen, ellers ville jeg få min anden lussing. Da jeg sad med hænderne for øjnene og hovedet i mit skød, hørte jeg en masse skrig og råben i baggrunden. Det eneste jeg hørte meget tydeligt, var: ”Brems bilen!” og det var netop, hvad de gjorde. Jeg sidder stadigvæk med hænderne i mit skød, da jeg hører, at en af de forreste bildøre går op og dernæst min egen. Jeg mærker, at han tager godt fat i min arm, det gør ubeskriveligt ondt og jeg er næsten sikker på, at jeg har blå mærker på armen imorgen. Det næste jeg ser er, at jeg ligger i vejkanten og min stedfar er på den anden side af bilen. Hvad skal der ske med mig nu? Det jeg frygter mest er, at jeg bliver banket gul og blå, så jeg vender mig om, med hovedet gravet godt ned i det høje græs, for at beskytte mit ansigt. Jeg hører min lillebror, han græder og han omfavner mig. Vi vender os begge om og ser, at bilen langsomt kører væk fra os. Her ligger vi så, ude i kanten af en stor vej, helt alene. Da vi blev sat af i vejkanten, besluttede jeg mig for, at tage min lillebror i hånden og prøve at finde hjem. Jeg har ingen tidsfornemmelse, men mørket er faldet over os. Min lillebror er heldig, han har fået sit tæppe med. Jeg undre mig over, hvorfor min stedfar har givet ham det med? Det ligner ham ikke.Jeg kan ikke sove, det koldt og meget fugtigt. Det er den tid på året, hvor det regner meget, lige op til sommeren, så jeg er utrolig bange for, at det pludselig begynder at regne. Det ser ud som om, vi er meget heldige, jeg kan se alle de store stjerner på himlen. Jeg kan se ét hus, en telefonboks og en haltende hund. Jeg overvejede for cirka en time siden, at banke på ind til det store røde hus, men jeg vil ikke være til besvær. Måske er det bare mig, der er noget galt med? Jeg har aldrig følt mig velkommen i familien, jeg føler, at jeg presser mig på. Nu er jeg helt alene og forladt, der er koldt i mit indre og snart har de allesammen glemt mig. Det eneste jeg har, er min lillebror, men snart forlader han mig måske også? Alle de spørgsmål og alle de tanker, dem faldt jeg i søvn til og tog dem med, langt ind i drømmene. Jeg har drømt mig væk. Væk til et bedre sted, hvor jeg er glad og lykkelig. Jeg drømmer, at min mor kommer og fortæller mig, at min stedfar og hende ikke er sammen mere. Min mor siger undskyld, den undskyldning jeg har ventet på hele mit liv. Hun fortæller mig, at hun elsker mig og giver mig et stort kys på munden. Jeg vågner straks, jeg er fuldstændig våd rundt om munden, så jeg tager ærmet fra min bluse og tørrer det af. ”Dryp”, en stor, våd og slimet klat rammer mig midt i øjet. Jeg sætter mig op og et skarpt lys rammer mig i øjnene.
Det er gratis at oprette en konto