Robinsonade

Endelig overtalte jeg mine forældre til at lade mig gøre resten af klassen selskab til den fem dage lange tur til U.S.A. Jeg var ubeskrivelig spændt, da jeg gik ud til bilen, hvor mine forældre utålmodigt ventede på mig, for at køre mig hen til Kastrup Lufthavn. Inden jeg rigtig var klar over det, var vi parkeret uden for lufthavnen, hvor min far starks steg af bilen og bar kufferterne ud. Glade gik vi ind i lufthavnen og direkte til check-in, hvor pas og billet skulle tjekkes og bagage afleveres. Jeg fik selvfølgelig også udstedt et boardingkort. Da det var overstået, skulle jeg til sikkerhedseftersyn, for at få tilladelse til lufthavnens afspærrede område. Heldigvis skete der intet uventet, og da jeg fik jeg lov til at passére, var det blevet tid til at tage afsked med mine forældre. Ligesom jeg havde forventet fyldtes mine mors øjne med tårer, som hun forgæves prøvede at holde tilbage. Det var ret forståetligt, da jeg var deres eneste datter og barn. Min far holdt så stramt om mig, at jeg med stort besvær løsrev mig fra hans favn. Da det var gjort, fortsatte jeg mod gate 7, hvor jeg selvfølgelig fik øje på klassens sminkedukke Anne. Jeg opdagede, at Rasmus manglede, men trods alt var alle andre ankommet. Vi sad alle sammen spændte, men samtidig nervøse og snakkede, da vi hørte, at det var afgangtid. Da de andre passagere var gået ombord i flyet, var det vores tur, og læreren Kim gik først. Flyet lettede straks efter, at alle passagere havde indtaget deres pladser. Vi havde fløjet i flere timer, og vi var utrolig spændte, indtil der lød et kæmpe brag, og jeg nåede lige at møde Annes spørgende blik, da flyet styrtede ned. Da jeg langsomt åbnede øjnene, mærkede jeg vinden suse gennem mine lange mørke krøller. Først da jeg kom i tanker om, hvor jeg var,