Der er to ting, som jeg synes rigtig godt om i Marinas essay.
Hun fortæller om sin kærlighed til Danmark på en interessant måde. Hun elsker ikke landet fordi det er Danmark, men fordi det er hendes hjemland og der hvor hun er opvokset. Mange tænker ikke over det, men alle de kedelige ting i lille Danmark, er det ikke dem vi elsker allermest? At man kør-er på den samme, gamle vej. At vejret hele tiden er skiftende, lige fra varmt solskin til disede morg-ener.
Den måde hun fik sine venner og fremmede med i essayet, og det var bare ved at sige, ”Undskyld, jeg trænger mig på, men hvad er det smukke ved Danmark?” Det er en simpel, men genial metode.
Min version af Det smukke ved Danmark
Det smukke ved Danmark er i efterårsferien. I min familie er alle børnebørnene hjemme ved farmor i tre dage. Vi er rigtig mange børnebørn, så efter en hel dag med et tætpakket hus og støj fra alle hjørner af huset, så sniger jeg mig ud. Jeg gør det som regel om aftenen et stykke tid efter aftens-maden. Jeg sætter mig på bænken på den høje bakke, og ser ud over havet. Det er køligt på en frisk måde og solen er ved at gå ned. Der er fredfyldt og skæret fra solen giver himlen en smuk, rød far-ve. Jeg kan bare nyde det hele eller jeg kan tænke over hvad som helst. Ingen kan se mig eller høre mig, så jeg kan være mig selv uden at være bange for hvad andre mener om det. Det giver mig en fantastisk følelse.
Det er gratis at oprette en konto