Essay

Hvad er ansvar egentligt? Nogle mennesker mener at ansvar betyder, man skal tage sig af hinanden, og andre mener at man bare skal tage sig af sig selv. Men ansvar kan betyde næsten alt. Hvis man er forældre eller søskende, til en handicappet dreng, lærer man at tage ansvar, fordi han kræver mere tid og opmærksomhed. Ens forældre skal sørge for, han spiser det rigtige, får nok motion, er sund og rask og er glad for livet ligesom alle andre. Selvfølgelig skal man tage ansvar og hjælpe andre. Men det er ligeså vigtigt at tage ansvar for en selv som for andre. Hvis man ikke tager ansvar for sig selv, ender man i værste fald, som en fattig, beskidt, ussel, hjemløs tigger, der sover på kolde bænke vinteren igennem uden mad og drikke. Britney Spears var en meget succes fuld sanger, men glemte at tage ansvar for sig selv og sige nej til stoffer. Se hvor hun er endt nu. Nu er hun en skallet, sindsforvirret kvinde, der tager stoffer og drikker hver dag og bliver bundet til hospital sengen så hun kommer til udpumpning. Fordi hun glemte at tage ansvar, sluttede hendes succesrige liv brat. Ansvar og skyld. Hænger det ikke uløseligt sammen? Hvis du har ansvar for et andet menneske, har du også skylden, hvis det menneske kommer galt af sted. Skyld. Er der noget, vi mennesker ikke kan klare, er det skyld. Vi vil altid gerne kunne pudse glorien, så den glimter og børste de sidste små støvfnug af vores skjorter. Men med skyld er glorien pludselig rusten og skjorten helt umulig at få ren. Vi kan ikke klare skyld. Men ansvar er også andet end skyld. Ansvar er også en hædersbevisning. Vi stoler på dig, derfor får du ansvaret. Et ansvar kan få os til at gå skridtet længere. Kæmpe lidt mere. For nogen stoler på os. Ansvar kan give os følelsen af at være betydningsfulde. Nogen har brug for os. Vi er nødvendige. Vi har fået et ansvar. Vi har et ansvar for hinanden. Lige meget om vi ønsker det eller ej. Nogle gange kan det være hårdt og krævende, men alligevel kan vi ikke slippe af med det. Hvis ikke vi følte et ansvar for andre, ville vores samfund ikke fungere. Så ville vi ikke passe på de gamle, når de ikke længere selv kan. Så ville vi ikke tage os af narkomanerne, der selv har givet op. Vi ville ikke forsøge at give de uhelbredelige, der pludselig er blevet en udgift i stedet for en indtægt for samfundet et så godt liv som muligt. Men det gør vi. Vi tager et ansvar for andre end os selv. Vores ansvar for hinanden er som et stort sikkerhedsnet parat til at gribe dem, der snubler og falder. Vi hjælper dem, der ikke selv kan. Når man pludselig ikke tager et ansvar går der hul i det net, og nogen falder igennem. Der er brug for, at vi alle tager et ansvar. At tage ansvar er ikke altid noget, vi gør bevidst. Vi gør det bare. Vi trøster en ven, lytter til dem, hjælper med lektierne, er sammen med dem og sådan nogle ting. Vi tænker ikke over det, men ved at gøre sådan får vi folk til at føle sig specielle, og det er efter min mening også at tage ansvar. Der er selvfølgelig nogle, som tænker meget over det, og det kan jo ikke undgås, da vi heldigvis er specielle hver i sær.