Det var så irriterende. Hvorfor skulle det lige være min bedsteven, men han bestemte det jo selv, og jeg kunne ikke overtale ham til at lade være, det var hans store drøm. Han skulle være væk i 10 måneder, og jeg ville komme til at savne ham rigtig meget. Jeg sad i bilen, jeg havde en tårer i øjenkrogen som jeg ikke kunne få væk. Jeg prøvede at berolige mig selv med, at der ikke ville ske ham noget. Det var svært, han skulle så langt væk og kæmpe for vores fædreland. Jeg ville ønske at det var en anden der havde taget imod tilbuddet i stedet for Kim, min bedsteven.
Det var mig der skulle køre Kim til lufthavnen, da jeg var hans bedsteven og sin far og mor ikke kunne køre bil. Da jeg var noget over til ham, stod han og ventede under halvtaget, så han ikke blev plaskvåd i den silende regn. Da han havde sagt farvel til sine forældre pakkede vi bilen, og jeg kørte stille og roligt ind mod byen, der var en masse vi skulle have talt igennem om.
”Jeg kommer til at savne dig, Nicolai.” sagde Kim stille, og jeg svarede:” Skal vi ikke sende e-mails til hinanden, så vi kan holde kontakten og læse hvordan det går med hinanden?” ”Det lyder som en god ide.” sagde Kim storsmilende, jeg ville komme til at savne ham rigtig meget.
Det er gratis at oprette en konto