En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, magma, aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
På Jorden forekommer dette fænomen generelt nær ved grænserne af tektoniske plader. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava, eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. En særlig farlig type udbrud er pyroklastiske vulkanudbrud. En vulkansk mudderstrøm kaldes en Lahar der opstår, når svævestøv danner kondensationskerner for regndråber.
Vulkaner forekommer dog også nogle steder inde midt på de tektoniske plader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som den tektoniske plade flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet.
Hawaii set i fugle perspektiv
Pyroklastisk Vulkanudbrud
Et pyroklastisk vulkanudbrud eller en pyroklastisk sky er betegnelsen for en glødelavine, hvor det vulkanske materiale triller ned af siderne ofte med op til 700 km/t og en temperatur op til 1000°C. Omfanget kan variere mellem nogle få hundrede kubikmeter til mere end tusind kubikkilometer. Et pyroklastisk vulkanudbrud består oftest af to dele: den underste del er sten og klippeblokke, mens den øverste del er aske, der blander sig med luften. De varme luftarter og høje fart ned ad bjergsiden gør dem meget farlige.
Det er gratis at oprette en konto