Jeg sidder med mine egne tanker i min egen verden. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare hende, for det passer jo, det hun siger! Jeg kigger hen mod Daniel der sidder med de andre fra klassen i skolegården. Der er så mange ting jeg tænker på, så mange spørgsmål jeg ikke har svar på.Skal jeg fortælle Julie det, eller ej? Vil hun mon fortælle det videre til de andre? Det vil ødelægge mit ry og så meget andet, og det er ikke noget jeg magter at få rettet op på. Hvordan vil Caroline tage det, hvis jeg eller de andre fortæller hende, hvad der var sket den aften der? Vil hun overhovedet snakke til mig igen? Se på mig? Jeg tvivler.. Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne lade det ske?! Det var jo ikke min skyld, det var også Daniels! Jeg kan ikke se Caroline i øjnene igen efter alt det der er sket. Jeg ville være skyld i de slog op, jeg ville være den eneste grund!
Julie spørger igen, ”Passer det, Katharina? Mads er ikke en den type der kommer med falsk sladder.” Jeg kigger på hende imens jeg prøver at skjule mine hadefulde øjne. Det eneste jeg vil lige nu, er at finde på en undskyldning, så det ender med at jeg svarer, ”Tja, det gør det vel. Det skete bare pludseligt. Det var ikke meningen, at det skulle ske, og det ved du! Jeg har aldrig følt noget for den dreng, og du ved jeg heller aldrig kommer til det! Vi var begge skide fulde, og du ved hvordan jeg er, når jeg har drukket!” Hun kigger på mig som om hun forstår mig. Det giver hun i hvert fald udtryk for. Vi bliver begge siddende uden at vi veksler ét ord til hinanden i et par minutter. Gad vide hvad hun tænker på.”Ved du hvad Caroline gør imod dig, hvis hun finder ud af det?! Du ved godt at Daniel har fortalt det til dem fra klassen, ikke? Hvis Mads har fået det at vide, så har alle andre også. Jeg kan ikke fatte at det er sket. Helt seriøst, Katharina. Hvornår er det gået til, og hvad var det der foregik inde på det skide badeværelse?!”, siger hun meget højt og med en tone som virkelig irritere mig. Det er så tæt på at jeg hidser mig op. Jeg har allerede kvalme i forvejen. Jeg har så mange ting at sige, så mange ting på hjertet, men jeg kan bare ikke få det ud!! Jeg kigger ned og er flov over mig selv. Jeg føler jeg bliver nødt til at fortælle hende hvordan det er sket, så jeg får mig taget sammen til at sige:”Julie.Det hele startede for et år siden, som du nok kan huske, hvor vi var til fest hos en af drengene fra klassen. Jeg havde ikke drukket så meget i starten, for ikke at blive for fuld og opføre mig som jeg plejer, når jeg drikker for meget, - men derefter kommer jeg i tanke om at jeg jo er sammen med jer, og at jeg sagtens kan stole på jer, så derfor drak jeg mere end rigeligt. Det hele skete så hurtigt. Jeg kan huske at jeg snakkede med Daniel om hvordan det gik med ham og Caroline. Han virkede meget glad og han sagde faktisk også at det gik dem rigtig godt, men siden han og jeg havde.. Du ved. Så må der jo have været noget som gik ham på, for i det næste sekund var vi inde på badeværelset og rå snavede! Jeg ved og kan ikke engang huske hvordan vi kom derud! Så fuld var jeg!”
Det er gratis at oprette en konto