Jeg sad i bussen på vej hjem fra far. Vi havde snakket om så meget. Vi havde et fantastisk godt forhold til hinanden, men nu var det hele gået galt. Det startede med, at vi sad og spiste en lækker middag, da far sagde: Nu er det på tide jeg siger det..." "Hvad?" spurgte jeg lidt fraværende. Min far rejste sig og gik ud i køkkenet. Jeg spurgte igen, hvad det var. Min far vendte sig om og så lige på mig ude fra køkkenet: "Jeg.. har gjordt noget meget forkert, noget som jeg ikke tænkte over" "Hvad, sig det far, hvad er det.." sagde jeg. Han lagde sine albuer på køkkenbordet, og sagde stille og roligt "Jeg har ikke tid til".. han stammede.. "Jeg har ikke tid til at passe på dig mere." Jeg kiggede på ham med et tomt blik, og lagde mit bestik og sagde "hvorfor?" han sagde "det er fordi [NAVN C] er gravid, og jeg må passe på den lille." Der var en stilhed i nogle par minutter, da han pludselig brød sammen, og sagde "jeg er frygtelig ked af det, jeg fortryder det virkelig, men hun ville desværre ikke have en abort, jeg ville gøre alt for at få hende overtalt, men det er umuligt. Jeg rejste mig, gik ind på mit værelse, smækkede døren i og lagde mig i min seng, og begyndte af græde helt vildt. Jeg havde min næse ned mod puden, så jeg måtte løfte mit hoved en gang imellem, for at trække vejret ordentligt. Efter nogle par minutter, kunne jeg høre hoveddøren ind til gangen gå op, jeg kunne høre min mor.. De stod og skændtes ude i køkkenet, min mor råbte og skreg af ham, imens han hulkede.. Jeg prøvede at holde lydene ude for mit hovede, så jeg tog nogle høretelefoner i ørerne, og hørte højt rock-musik, men lige da min telefon skulle til at skifte sang, kom min mor ind og lukkede døren efter sig. Der blev banket på døren, og hun spurgte med en lav stemme "må jeg komme ind?" jeg svarede ikke, hun spurgte igen "må jeg komme ind lille skat?" jeg svarede med en hæs stemme "ja mor" Hun kom ind, og satte sig ved sengekanten, hun nussede mig i håret, og spurgte pludselig "far, vidste ikke at det her ville ske, han er rigtig ked af det, men han må nød til at passe på den lille" jeg ville ikke svare, jeg gad virkelig ikke at svare. Jeg var så sur over at han dropper mig for en anden, jeg havde slet ikke lyst til at se ham mere.. Jeg var kommet hjem til ham om fredagen, jeg fik det at vide samme dag, og ville hjem igen lørdag morgen. mDa det så blev lørdag, gik jeg selv ned til busstoppestedet, for det var kun omkring 100 meter væk fra min fars hus, jeg måtte lige vente et par minutter, ved busstoppestedet, fordi at den var lidt forsinket. Endelig kom den, jeg steg ind i bussen, tog min hånd ned i min jakkelomme, fandt en lille seddel, men gav lige buschaufføren 20 kroner først for billeten hjem til mor Jeg gik ned og fandt en plads og satte mig inde ved vinduet. Jeg tog sedlen op af min lomme, og så af den var fra min far, jeg læste inde i mig selv:
Det er gratis at oprette en konto