Gyser: Levende begravet

,, Hr. Jeppesen?” ,, Hr. Jeppesen”. Det gav et sæt i Kasper. Han sad midt i en dansk time, og alle hans klassekammerater grinte ad ham. Det havde været en hård aften forinden, med al for meget Counter Strike Source og Runescape. ,, Kasper, det er tredje gang i denne uge!” sagde Fru. Olsen hans lærer ,,Jeg bliver nød til at sende dig på kontoret”. Kasper tog det ikke så tungt, han havde prøvet turen så mange gange før. Skoleinspektøren var godt træt af at se Kasper derovre hele tiden, så denne gang ville han ringe hjem. Kasper var lidt ligeglad og sagde ,,Tror du mine forældre vil gøre noget?” . Og så gik han. Han kunne høre skoleinspektøren hidse sig op bag ham og råbe at han skulle komme tilbage men han gad ikke. Så gik han hjem. Han havde en aftale med to af hans bedste venner, John og William, de skulle komme klokken 14.00, når de havde fri. De hyggede sig med pizza, sodavand og playstation 3. Det var vildt hyggeligt. Det ringede på døren, og Kasper gik ud for at åbne. Klokken var blevet 21.15 og det var mørkt udenfor. Lige da han åbnede døren, sprang to sort klædte mænd ind. De tog fat i Kasper og holdt ham for munden. Kasper blev løftet ud i en sortvarevogn. Lidt efter blev John og William også smidt ind i bilen. Han havde fået bind for øjnene. Han kunne lige skimte et vejkryds, men ellers intet. Der var stille. En dirrende stilhed. Efter fuldt af mærkelig lyd. Det lød som jord der landede på noget. Der gik det op for ham at han lå i kasse. Han blev levende begravet. Han gik i panik, begyndte at sparke og slå, skrige og kradse. Han blev forvirret, viste ikke hvor længe han havde været der, hvor han var eller hvem der havde taget ham. Han sov det meste af tiden, han var rædselsslagen, han viste ikke hvornår han skulle dø. Så lige pludselig kunne han høre nogen grave, det kom tættere og tættere på, til sidst gav det et bomb, det de ramte kisten. Han var lykkelig. Han kunne ikke beskrive den følelse han sad med. Han begyndte at hamre og sparke og skrige.. det skulle han aldrig have gjort. Han hørte tumult udenfor. Nogle gav sig til at røbe ,,Han er stadig i live”, mens andre begyndte at diskutere situationen. Da der endelig blev åbnet for kassen var det de sort klædte mænd der åbnede. Han stødte et skrig fra sig. Han begyndte at græde. De trillede ned af kinderne på ham i store mængder. Han blev anbragt i en stol med kæder på, hvor han ikke kunne stikke af. Han græd stadig. De skrig der kom frem på læben af ham blev mere piv lyde. Han sad i stolen og tænkte på om hans mor og far havde ringet til politiet, da en mand med knive pludselig kom ind i rummet. Uden at sige noget begyndte manden at pakke sine knive ud. Han tog den største af knivene og rejste sig op ,,Når.. trænger du til nogle nye luft huller?”. Ordene ramte ham som en dolk i ryggen på en isende kold nat. Han kunne mærke kniven. Han skulle lige til at skrige. ,,Kasper? Kasper! Vågn så op, du kommer for sent i skole, din sovetryne. Maden er klar om fem minutter, far er kørt.”.