N2-fiksering: symbiose mellem ærteplanter og rhizobium

Forklar, hvilke fordele ærteplanter og rhizobium-bakterier har af symbiosen. Inddrag figur 1.

I atmosfæren er der ca. 80% kvælstof, som er den daglige betegnelse for N2. på tros af at atmosfæren består af så meget kvælstof, er der tit mangel på samme hos planter og dyr, da de ikke kan optage det direkte fra luften. Rhizobium bakterien kan lave gødningen ammonium ud fra luftens kvælstof med hjælp fra ærter, eler andre bælgplanter. I denne opgae er det ærteplnten der er taget fokus på, når rhizobium bakterien i samarbejde med ærteplanterne fremstiller denne ammoniak kaldes det for kvælstoffiksering.

Selve denne kvælstoffiksering foregår rodknolde, som sidder udenpå planternes rødder, som vi kan se det på billedet på figur 1. inden i disse rodknolde er rhizobium bakterierne, som det igen bliver vist på figur 1, hvor man kan se at kvælstoffet som blive optaget af bakterierne føres videre ind i ærteplantens rødder, og på den måde får planten tilført det kvælsstof som den mangler. rodknoldene dannes i samspil mellem bakterier og planterødderne, og kaldes for symbiose.

Ærteplanter har altså den fordel af symbiosen, at da den ikke selv kan optage kvælstoffet direkte fra atmosfæren, kan den optage det gennem rhizobium- bakteriens rodknolde, hvor det inden det kommer ind i rødderne på plante er blevet omdannet til ammoniak, som er gødning til planten. Mens bakterien har den fordel, at den modtager energiholdige stoffer fra plantens rødder, som gør at den kan lave de processer den har brug for, for at overleve.