Social differentiering: levekår, livsformer og livsstil

Forældrene i dag sætter særpræg på deres børn. Hvis far ryger, så vil lille Ole også prøve smøgerne af - eller i værste fald få et forhold til dem. Hvis lille Oles far får en videregående uddannelse, så er der større chance for, at Ole fuldfører en universitetsuddannelse. Det kunne også forekomme, at lille Ole ville bryde mønsteret en dag. Dette kaldes for mønsterbrydere. For at finde ud af alt dette, kan man bruge tre arbejdsredskaber til at følge de sociale mønstre såsom forskelle. En af dem kaldes for levekårsforskning. De to andre arbejdsredskaber er livsformsteorien og livsstilsteorien. Når man retter sig ind efter livets rammer, og har indsigt i de forskellige måder livet leves på, kaldes det for livsformsteorien. I dag har vi mange forskellige mønstre og fælles kulturelle værdier, som kendetegner folk ved livstilsgrupper. Hvis man går ind for Livsstilsteorien, mener man, at det er kulturen, der adskiller folk, og ikke den økonomiske struktur. Levekårsforskerne beskriver de mest relevante spørgsmål, som hører med til det ”gode” liv så som: har man tag over hovedet, og ejer man overhoved boligen? Når man snakker om levekår er der tale om de behov vi har i dag. Behov er et subjektivt begreb (materialer), men det kan derfor også være et objektivt begreb (hvilke levevilkår man er udsat for). Der er derfor tale om velfærdsbehov så som sundhed, indkomst, venner, ensomhed, arbejdsmiljø osv. De kan deles ind i 3 grupper. Man har et behov for materielle goder. Efter det har man et behov for at have venner, fortrolighed og tilknytning. Så kommer behovet for ens arbejdsmiljø, indflydelse på eget arbejde og uddannelse. Når man snakker om socialgrupper knyttes det til én person eller til familien. Hvis man ser på familien, så går man udelukkende efter de to samlevende eller ”høvdingen”. Man kan derfor godt kalde socialgrupperne for statusposition. Når man kigger på socialgruppeinddelingen, ser man på, hvor selvstændig personen nu er, funktionærer, arbejde og på stillingen. I dag kan vi sættes ind i grupper, da vi har så store ligheder, at vi kan puttes ind under den samme gruppe. Der er fem grupper i alt. De har hver fået et nummer. Fx er gruppe et højest, og gruppe fem er lavest. Social mobilitet handler dybest set om, at man bevæger sig fra den ene socialgruppe over til en anden, og hvorfor man gør det. Social mobilitet prøver at forklare, hvorfor det varierer. Dvs. at de prøver at forklare forskellene og statuspositionerne. Der er to former for mobilitet. Først er der Generationsmobilitet der handler om den placering, som den nutidige voksen har fået, som har fået særpræg af sine forældres sociale placering. Karrieremobilitet står for, at nutidens børn havner i andre baner end deres forældre. Der sker derfor et skift i voksenårene. Som sagt har børn en tindens til at havne på de samme arbejdspositioner som deres forældre nu en gang havde. Det kaldes for den sociale arv. Vi alle har en mening om, hvordan en normal dag forløber. Så er der de forestillinger vi har om det gode liv – Hvilke værdier man lægger vægt på, og hvilke der er gode og dårlige. Derfor har vi holdninger til arbejdet. Vi har tre forskellige slags livsformer: Den selvstændige livsform, lønmodtagerlivsformen og den karrierebundne livsform. Den selvstændige livsform går ud på, at ens arbejde og fritid hænger sammen. De er uadskillelige. Det findes fx inden for landbruget, hvor ens arbejdet ikke har en bestemt tid at dreje nøglen og smutte hjem. For dem ses en lang arbejdsdag som det gode liv, vi alle søger. I bund og grund handler det om, at man lægger sjæl i sit arbejde, som man egentligt ser som et ”dagsværk”. Man er derfor sin egen herre. Lønmodtagerlivsformen går tvært i mod ud på, at man arbejder for at kunne leve. Man har derfor måske en hobby at passe, en kernefamilie, weekends og ferier. Somme tider bider man i det sure æble, for at få sin løn. Rutinearbejde. Man ser ikke arbejdet som ens dagsværk, men som en funktion til at få løn, så man kan leve fritiden fuldt ud. Imens går den karrierebundne livsform ud på, at man lever for arbejde. Man ville typisk se det som et af livets værdier. Grænsen mellem arbejdet og fritiden er flydende. Dvs. at vi alle har tre forskellige forestillinger om, hvad det gode liv er, og hvilke krav man stiller til samfundet.