Pga. der var så mange fattige og syge mennesker. Så blev der lavet et bredere og bredere sikkerhedsnet bl.a. ulykkesforsikring, sygeforsikring og alderspensions forsikring. Det var ikke længere familien der var den der forsørgede men det offentlige. En anden af grundene var også at man ikke anså fattigdom som noget man selv var uden om – men noget der kunne ske for en hver (landbrugskrisen)
fase: ca. 1890 – 1914 kom de første sikringsordninger
fase: i mellemkrigstiden begyndte de sociale sikringsordninger
fase: efter 2. verdenskrig kredsen der modtager offentlig hjælp vokser (SU bl.a.)
Velfærdsmodeller:
Den selektive / Den centraleuropæiske model: De personer der kan modtage social sikring er forbeholdt lønmodtagerne på arbejdsmarkedet. Alle andre er henvist til familien eller frivillige hjælpeorganisationer. Overførselsindkomsten er horisontal omfordeling, dvs. en fordeling over et livslangt forløb. Familien som central faktor.
Den residuale / Den angelsaksiske model: Markedet som den bedste fordeler af samfundets goder. Staten skal spille en beskeden rolle (men yde støtte til de svageste). Det er op til en selv at ”skaffe sig en bid af kagen”.
Den universelle / Den skandinaviske model: Staten som en stor rolle i omfordelingen af samfundets goder. Staten går ind og prøver at skabe en lighed i mellem borgere. Men dem der arbejder mere tjener selvfølgeligt mere. Overførselsindkomst sikre både horisontal og vertikale omfordeling. (vertikale: fra høj til lav indkomstgrupper). Markedskræfterne spiller ikke den store rolle i den universelle model. Familien er intet sikkerhedsnet.
Det er gratis at oprette en konto