Dafnier er små krebsdyr, de lever i næsten alle vandhuller og søer med mange planter. Dafnier spiser planteplankton og derfor er de vigtige led i fødekæderne i ferskvand. Dafnier bliver spist af mange forskellige fisk.
alge ? dafnie ? skalle ? gedde.
Dafnier er 1-2 mm store og kendes bedst på deres runde form og de to antenner. Dafnier har, alt efter art, 4-6 par ben, men de sidder skjult under en skal.
Når dafnien laver bevægelser med benene, dannes der en vandstrøm inde i skallen. Vandstrømmen fører føde op til dafniens mund, men får også dyret til at bevæge sig.
Antennerne hos dafnien hjælper med at holde sig svævende i vandet.
Dafniers formering
En dafnie hun kan på et år blive til ca. 3 millioner dafnier. Dafnier kan formere sig på to måder, ukønnet og kønnet. Når livsbetingelserne for dafnierne er gode, består det udelukkende af hunner. Hunnerne kan lægge æg uden at blive befrugtede, der udvikler sig til nye dafniehunner. De nye dafnier kommer levende ud fra moderens rugehule.Hvis dafniernes livsbetingelser bliver dårlige, vil hunnerne begynde at producere hanner. Æggene fra denne kønnede formering klækker ikke med det samme. De bliver kaldt for hvile æg. De vil klække, når livsbetingelserne igen er gode. Hvile æggene kan tåle forurening, høje temperaturer og udtørring. De kan også spredes til nye søer ved at komme ind i fjerene på en fugl, der har svømmet i søen og som flyver videre til andre søer.
Det er gratis at oprette en konto