Min tekst hedder: Drengen der gik til nordenvinden og krævede melet tilbage.
Hvem har skrevet min tekst: Da det er et folkeeventyr og går fra mund til mund indtil det endeligt bliver skrevet ned er der ikke nogen forfatter.
Hvad jeg ved om forfatteren: Jeg ved jo i bund og grund ikke ret meget om forfatteren da det er et folkeeventyr og det sikkert er opdigtet for omkring 100-150 år siden, og teksten lyder lidt gammeldags.
Hvilken genre den tilhører: Den tilhører eventyr og ikke mindst folkeeventyr.
Referat af teksten: Den handler om en dreng, der er blevet sendt ud efter mel til middagsgrøden. Da han går ud af fadeburet tager nordenvinden fat, og blæser alt hans mel væk. Dette sker 3 gange. Efter den tredje gang bliver drengen først rigtig gal, og beslutter sig for at gå til nordenvinden, og kræve sit mel tilbage. Da han kommer frem er nordenvinden meget venlig og siger ”jeg har intet mel, men tag denne dug i stedet. Den dækker bordet med de fineste retter hvis bare du ligger dugen og siger: Bred dig dug, og dæk med de dejligste retter.” Da han ikke kunne nå hjem på samme døgn ville han sove på en kro. Han fik dugen til at dække op og dette så kromutter. Så om natten da alle sov byttede kromutter hans dug ud med en der lignede på en prik. Drengen gik glad hjem næste morgen og fortalte sin mor hvad der var sket og ville vise hende dugen men da den ikke virkede, gik han tilbage til nordenvinden. Denne gang sagde nordenvinden at han skulle tage en buk som gjorde gulddukater. Drengen tænkte sig om da han gik mod kroen og ville tjekke bukken først så han sagde: ”Min buk gør penge!” Dette virkede men krofatter så det og om natten byttede han bukken ud med en magentil. Igen gik drengen glad hjem og måtte skuffet se at bukken ikke kunne lave gulddukater. Så en tredje gang gik han mod nordenvinden og nordenvinden mente ikke han havde mere at tilbyde ham andet end en kæp der ville blive ved med at slå indtil han sagde stop. Denne gang gik drengen direkte i seng på kroen og lod som om han sov. Krofatter tænkte den kæp kan vel bruges til noget og ville udskifte den med en anden. Drengen råbte ”Min kæp slå løs” kæppen slog løs og krofatteren hylede og skreg. Nu ville han gerne give drengen alle tingene tilbage så drengen tog dugen i lommen og bandt snor om gedens horn, tog kæppen i hånden og gik hjem. Da han viste sin mor disse tre ting blev hun meget meget glad.
Det er gratis at oprette en konto