Nazismens vej til magten og konsekvenser for Tyskland

Jeg vil i hovedforløb redegøre for Hitlers vej til magten. Dernæst vil jeg tage udgangspunkt i ”Hitlers tale i Rigsdagen” fra 1934 og analysere hvordan tyskerne blev påvirket af Hitlers magtovertagelse. Til sidst vil jeg vurdere nazismens betydning, samt hvilke konsekvenser det fik for det tyske folk og jøderne.

Indledning

Jeg har valgt at skrive dansk historie opgave i samtidshistorie, da det har min interesse at finde ud af hvorvidt Hitler kunne komme til magten og hvilken betydning det fik for det tyske folk og ikke mindst jøderne. Hvordan kunne én mand få så stor en magt og indflydelse uden at blive gennemskuet?Jeg vil først redegøre i hovedforløb hvordan Hitler kom til magten, dernæst vil jeg tage udgangspunkt i en tale af Hitler og derudfra analysere hvordan tyskerne blev påvirket af Hitlers magtovertagelse. Til sidst vil jeg ud fra min analyse vurdere nazismens betydning, samt hvilke konsekvenser det fik for det tyske folk.

Hitlers vej til magtenHitler arbejdede oprindeligt, som agent for det bayerske rigsværn, hvor han i 1919 havde fået til opgave at overvåge et møde, som partiet DAP (Deutsche Arbeiterpartei) holdte. Under mødet blev han så grebet af deres nationalsocialistiske interesser, at han selv meget lidenskabeligt deltog i mødet ved at holde en meget veltalende tale, hvilket resulterede i at partiets medlemmer opfordrede ham til at melde sig ind i partiet – og her startede Hitlers politiske karriere. Hitlers egentlig gennembrud kom d.24 februar 1920 ca. 3 måneder efter han var indtrådt i DAP, her holdte han møde for 2000 mennesker, hvor mødet drejede sig om ” afregningen med systemet, Versaillesfreden og jøderne”. Dette begejstrede nok en gang folk, og det resulterede senere hen i, at den tidligere ledelse af partiet trådte af og Hitler nu blev ny formand af partiet der ændrede navn til NSDAP (National Socialistiske Deutsche Arbeiter Partei) hvor Hitler nu havde nærmest enevældige magtbeføjelser. Hitler var nu blevet den ubestridte leder af NSDAP, hvilket betød at partiet skulle følge ham, om de så ville det eller ej. I den sammenhæng påbegyndte Hitler opbygningen af SA. SA skulle støtte op om Hitler og hans holdninger, og de blev derfor til en revolutionær og militant hær som stod for at beskytte nazisternes arrangementer og til nedkæmpelse af andre partier. SA fik efter noget tid nogle let genkendelige symboler: de begyndte at bære uniformer, derefter kom fanen med hagekorset, dernæst armbindet, de brune skjorter og til sidst hilsen med den opstrakte højre arm. Hitler hentede sin inspiration fra Mussolinis politik. I Italien strejkede folket og lavede optøjer, dette gjorde at det styrkede det italienske fascistparti. Hitler opfattede sejren som et forbillede for de tyske nazister, samt at han gentog Mussolinis facon, dette ses ved at han lod sine tyske tropper marchere mod Berlin, ligesom Mussolini havde gjort til Rom. Det eneste som skilte den italienske fascisme og den tyske nazisme var racelæren, som var et holdende element i den nazistiske ideologi. I 1923 var inflationen høj i Tyskland og Weimarrepublikken gik ind i en økonomisk krise, som Hitler benyttede til at overtage magten i Bayern. Hitler invaderede et borgermøde og erklærede at den nationale revolution var begyndt og udnævnte hermed sig selv til leder af en ny regering i Tyskland. Kupforsøget mislykkede dog, men dette blev hans store gennembrud til en politisk karriere for nazistpartiet. Efter Adolf Hitlers såkaldte ”Ølstuekup”, blev han anklaget for statsforræderi og Hitler skulle derfor i retten, retssagen blev dog vendt til en personlig sejr, hvorefter han slap med en mild dom på 5 års fængsel, hvor han dog kom før ud og han opholdte sig derfor kun i fængslet i 13 måneder. Hans fængselsophold gav ham mulighed og tid til, at tænke sig godt og grundigt over sin politiske fremtid, og efter noget tid tilstod han, at Weimarrepublikken ikke kunne nedvæltes med magt, han var derfor nød til gå gennem de lovlige politiske og demokratiske kanalerI perioden 1924-1928 havde Tyskland en stabil økonomisk periode, men den økonomiske optur for Weimarrepublikken så ikke ud til at vare for evigt, da der under overfladen viste tegn på at de gode år snart var forbi, hvilket banede vej for nazisterne. Arbejdsløsheden steg, Weimarrepublikkens store lån af USA skulle tilbagebetales pga. børskrakket, hvilket resulterede i at banker i Tyskland krakkede, virksomheder gik konkurs, hvilket førte til massefyringer og på den måde steg arbejdsløsheden. Weimarrepublikken var nu alvorligt truet og dette banede vejen for NSDAP med deres radikalisme og propaganda. Nazisterne fik nu massiv fremgang og var kendt i hele Tyskland, takket være deres politiske arbejde, og deres brug af vold, terror og propaganda. Weimarrepublikken var skyld i Tysklands økonomiske krise, og den tyske befolkning mistede derfor troen på den nye styreform. Der blev udskrevet valg d.14. september 1930 hvor nazisterne med en massiv og aggressiv valgkampagne endte med en overvældende sejr, hvor de fik 107 mandater og derfor var rigsdagens næststørste parti. SA terroren fortsatte og det endte med at det førte til forbud mod SA i april 1932. Dette forbud holdte dog ikke længe da rigspræsidenten forsøgte at få støtte fra nazisterne, så forbuddet mod SA blev ophævet og der blev udskrevet valg endnu engang. Denne gang fik NSDAP 230 mandater i rigsdagen og var nu det største parti (Se bilag 1). Men det var ikke nok for Hitler, han ville være rigskansler, dette gik Von Papen ikke med til og der blev udskrevet valg igen. Årene 1928-1932 var plaget af politisk kaos da der var valg på valg, om og om igen. Det hele endte efter lang tids strid med at Hitler kunne se sig selv som rigskanslerEfter Hitlers udnævnelse som rigskansler udskrev hans straks valg igen. Under valgkampagnen blev rigsdagsbygningen brændt ned, og al skylden blev kastet på en hollandsk kommunist, hvilket satte kommunisterne ud af det politiske spil. Volden steg og Hitler udstedte en nødforordning ”til beskyttelse af folk og stat” hvilket betød at de demokratiske rettigheder blev sat ud af kraft. Men trods Hitlers fortsatte propaganda endte de kun med 43,9% af stemmerne hvilket svarede til 288 mandater (se bilag 2), hvilket stadig ikke var nok til en flertalsregering. Hitler fik magten da to tredjedeles flertal vedtog en bemyndighedslov, hvor socialdemokraterne var blevet tilbageholdt, som derfor gav regeringen ret til at danne love uden om rigsdagens samtykke Hitlers magtovertagelse var tilendebragt og partiets fremmarch fortsatte, og Hitler var nu kommet til magten.