1 siders PDF

Første Verdenskrig: eksamensnoter

Det er gratis at oprette en konto

Første Verdenskrig: eksamensnoter er en samtidshistorie-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 1 side (402 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 24. december 2017.

Eksamensnoter der redegør for Første Verdenskrigs udbrud, herunder mordet i Sarajevo og alliancesystemerne. Beskrivelse af krigens parter, forløb og de omfattende konsekvenser for det europæiske kontinent, herunder opløsningen af imperier og Versaillestraktaten.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for Første Verdenskrigs årsager, forløb og konsekvenser. Teksten er velstruktureret og informativ, velegnet som eksamensnoter.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • centralmagterne
  • ententemagterne
  • europas historie
  • franz ferdinand
  • første verdenskrig
  • gavrilo princip
  • krigshistorie
  • sarajevo
  • verdenskrig
  • versaillestraktaten

Første verdenskrig (oprindeligt Den store krig) var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien dengang. Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den Østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste krig mellem i første omgang Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger Europa på denne tid var præget af, og af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder. Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Rusland, Serbien og Storbritannien på den anden side. Også styrker fra det britiske imperium, bl.a. Canada, deltog. Belgien blev pga. et tysk angreb presset ind i alliancen mod centralmagterne, en alliance som også USA (1917), Kongeriget Italien (1915), Rumænien (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af Versaillestraktaten i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed krigsskadeserstatninger til især Frankrig. Konsekvenserne af 1. verdenskrig var enorme for det europæiske kontinent. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en mængde mindre østeuropæiske stater. Det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og mistede områderne Alsace og Lorraine til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen. Af mange europæiske historikere betegnes 1. verdenskrig som "urkatastrofen", fordi man med fredsslutningen ikke formåede at afslutte de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen, og hvis fjernelse var nødvendig for at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen. Krigen og fredsslutningen blev i stedet en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver