Radioaktivitet

I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering, da de usynlig stråler, kunne trænge igennem den lystætte indpakning. En nærmere undersøgelse viste, at det især var de tungeste grundstoffer, der var i Uransaltene, der havde denne underlige evne. Samtidig havde disse stoffer den egenskab, at de kunne forvandle luft fra at være en isolator til at blive elektrisk ledende. I 1898 lykkedes det ægteparret Pierre og Marie Curie, at finde det stærkeste af disse grundstoffer, Radium. Strålingen fra Radium var så stærk, at biologiske virkninger kunne iagttages. Strålingen fra Radium kunne bruges til helbredelse af kræft, men den kunne også være dødelig, hvis man udsattes for strålingen i længere tid uden at være beskyttet. Mange videnskabsfolk og læger døde af sygdomme forårsaget af stråling, før man kom til den erkendelse.

Atomkernens opbygning

For at kunne forstå denne stråling, er det nødvendigt at se nærmere på atomkernens opbygning. Et atom består som bekendt af en positivt ladet kerne, og rundt om denne kerne kredser et antal elektroner i forskellige skaller. Antallet af elektroner svarer ganske nøje til antallet af positive ladninger i kernen. Atomkernen består af to forskellige slags partikler protoner og neutroner. De tre slags partikler et atom er opbygget af, kan sammen med nogle karakteristiske data ses i følgende tabel. Elementarpartikler: Placering Skaller Kernen Nukleon Fælles navn Navn Elektron Proton Neutron 1u 1u Masse 1 Ladning -1 1 0