Behovet for fællesskab kan alle nikke genkendende til. Men mediernes kritiske tilgang og den teknologiske udvikling med bl.a. ”Facebook” og ”SMS”, har ændret fællesskabets betydning. Det er blevet en moderne stress-faktor.
Gruppen, vennerne, familien, klassen, kollegerne, bofællerne. Uanset de sociale omgivelser, har de alle én fællesnævner: Betegnelsen ”fællesskab”.Definitionen på ”Fællesskab” beskrives sådan i den danske ordbog: >>En gruppe mennesker der er sammen om ”noget” og derved føler en vis samhørighed.<<Det kommer helt af sig selv at man opsøger og indgår i disse fællesskaber. Lige siden naturtilstanden, hvor kvinder blev banket med køller og den stærkeste mand overlevede, har gruppens sammenhold overgået den enkeltes begrænsning. I dag kaldes den danske gruppes sammenhold for ”velfærdsstaten”. Her har fællesskabet en lang række privilegerede tilbud, som gør det lettere at leve ”det gode liv” – uden brugen af køller. >”Hvad er så det gode liv?”<Rent formelt vil samfundsstrukturen give dette svar: Man tager en uddannelse, kommer på arbejdsmarkedet, stifter en familie, går på pension og undervejs opnå anerkendelse for sit arbejde og evt. udlever sine drømme.Mere uformelt, indgår et eget ansvar for ens personlige udvikling. Skab en rolle, bliv rebellen, bliv en ambitiøs erhvervsmand, bliv kendt på tv. Hertil skal man spørge sig selv: Er det godt nok eller vil man hellere være en anden? Det danske samfund er i sandheden en hel del mere frit og åbent, end for bare 100 år siden. Så med den kendte læresætning ”De unge har jo så mange muligheder i dag”, burde fællesskabets potentielle udvikling vel blomstre?
Det er gratis at oprette en konto