Hytte nr. 13

”Nu holder i jeres kæft! Vi er nød til at finde tilbage!” råbte Victoria, de to andre piger var musse stille. ”Bliv her så går jeg efter hjælp!” sagde Victoria og gik fra de andre piger som så ned i jorden. Hun gik bestemt ind i den dunkle skov. Hun mærkede grene og nåle fra skovbunden, da hun kun havde sandaler på som i forvejen var sjaskvåde…

Det var i midten af Juni og de 4 veninder Kamille, Ann, Emilie og Victoria var i højt humør, alt var fantastisk. Skolen var slut og alt så ud til at sommeren ville blive uforglemmelig og uforglemmelig blev den også.

”Ann!! vi venter” råbte Kamille, ”ja jeg kommer” sagde Ann og ud kom hun med 17 takser hængende på sin arme krop. Pigerne lo og åbnede bildøren og ind kom Ann lidt masende og klodst og satte sig på bagsædet. ”Er i klar tøser?” sagde Emilies far Søren lidt kækt. ”Year!” råbte pigerne i kor. Søren startede bilen og kørte ud af garagen, pigerne kunne ikke vente med at komme af sted. Stemingen var høj de første timer men det var som om køreturen aldrig ville ende. Da Søren af sin erfaring kunne se at pigerne var trætte og kedede sig, tændte ham radioen for at se om der var noget musik der kunne opmuntre dem. Nova FM det var da lige noget for de unge tøser, i det han tændte radioen kom der en efterlysning af en farlig psykopat der var flygtet fra Vejle fængsel. Der efter kom en sang som Søren mente pigerne skulle kende så han begyndte at synge ”BABY BABY BABY UHHHHH!” Så vågnede pigerne op med et sæt og skar ansigt da den 47årige gamle revisor begyndte at synge i de helt høje lyse toner. ”Faaar!! Stop dig selv ” kom det fra Emilie som prøvede at stoppe sig pinlige far. Søren skruede lidt ned for musikken. ”Ham der synger er han ikke mega nexus ligså nexus som din nice far her?” Emilie skjulte sit ansigt i sine hænder imens de andre piger var ved at tude af grin. Efter en halvtimes tid var de fremme ved lejren. Der kom en lidt for overgearet laleglad guide hen for at byde dem velkommen til Vejle sommerlejr. ”Hej tøser, træffer jeg den pigegruppe fra Holbæk?” ”ja” kom det stille fra Victoria som var i gange med at tage sine ting fra bagagerummet. ”Okay lad mig vise jer jeres hytte, KOM MED MIG hvis i vil med på sjove eventyr!” Pigerne fniste og kiggede lidt rundt på hinanden men fugte så med den skøre dame. På hendes skilt stod der Olga med en halv ødelagt smiley ved siden af. ”Ja i er den sidste gruppe der er kommet så i får den sidste hytte i rækken - nr. 13” og Olga forlod dem. Pigerne gik langsomt op af trappen til hytten og Ann nåede ikke engang at røre ved håndtaget før døren gik op. Ann kunne mærke sine nakkehår rejse sig men da hun ikke ville virke som en ”Weidow kid” sagde hun intet til pigerne. De kom ind og duften af træhus var stærk, der var 2 køjesenge og et bord med en halv vissen blomst i. Der var ét vindue så meget lys var der ikke, men pigerne fik hurtig valgt sin seng og pakket ud. Der var et stykke papir hvor spisetiderne stod på. ”Klokken 6 mødes alle i spisesalen og der vil serveres aftensmad og gives vigtige meddelelser”. Pigerne kiggede på uret som hang over døren den var 5 min. over 6 men de var ikke sultne og valgte ikke at komme. Hvad de ikke viste var at de meddelelser de ikke hørte ville få en stor betydning.