Se, nu stiger solen af havets skød, er en lyrisk salme, som blev skrevet i 1891 af Jakob Knudsen. Salmen blev først bragt i Højskolebladet. Salmen er lyrisk, fordi den ikke har nogen decideret handling, men beskriver sanseindtryk og følelser.
Jeg vælger at se salmen som en hyldest til det liv, man har fået skænket af Gud. Den første strofe handler om fødslen, hvor der med vældende kraft og styrke kommer et nyt liv til verden. Når barnet er født bliver alt stille, og man betragter bare Guds værk.
I næste strofe begynder ”livet” med ordene: Jeg vil ånde luften i fulde drag. Den fortæller også, at man skal prise Gud for det liv, man har fået sig skænket. Den fortæller også, at man ikke skal tænke på alt det, som ikke er godt i verden, men huske altid at se på det positive og leve livet fuldt og helt.
Den næste strofe fortæller om de prøvelser, man vil opleve, når man bliver voksen. Det sker med disse ord: Mørkhed og sjælevé. Men det fortæller også, at Gud kan hjælpe én igennem disse prøvelser. Man skal blot vide, at det er hans vilje og prøvelser kan overvindes, og alt vil ende godt til sidst.
Det er gratis at oprette en konto