Litteratur og kultur i 1960'erne og 1970'erne

1960’erne var forandringernes tid, kvindeoprør, studenteroprør, højkonjunktur og mangel på arbejdskraft.

1960’erne og 1970’erne var eksperimenternes tid. Der blev eksperimenteret med alt lige fra sprog til sex og stoffer. Det var en oprørstid, hvor der blev gjort op med de gamle traditioner. Det gjorde sig også gældende i både litteraturen og populærkulturen.

Opbrud med traditioner: en ny voksende populærkultur gjorde det sværere at skelne mellem høj- og lavkultur. En forfatter som Dan Turèll blev et ikon i dansk kulturliv, og han blev dyrket på niveau med et popidol. Det blev sværere at definere, hvad der var litteratur, og hvad der ikke var.

Modernistisk kunst/litteratur:

I kunsten og litteraturen forholdt man sig til de store forandringer, samfundet gennemgik. Den modernistiske digtning er kompliceret og eksperimenterende.

Forfattere: Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Per Højholt, Inger Christensen.

Nyrealisme:

Hvor den lyriske modenisme var vanskelig, gik nyrealismen den modsatte vej. Man ville nu skrive om helt almindelige, hverdagsagtige liv i klart og tydeligt hverdagsagtigt sprog. Fx Martha Christensen, Anders Bodelsen, Cecil Bødker.

Arbejderlitteratur/kvindelitteratur:

Arbejderne krævede at blive hørt. Arbejderlitteraturen skildrede arbejdernes vilkår og gjorde op men en gængse måde at skrive litteratur på. I 1970 startede rødstrømpebevægelsen i Danmark. Det var en kvindebevægelse, der kæmpede for, at kvinder skulle høres på linje med mænd. Bevægelsen slogan var ” ingen kvinde kamp uden klasse klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp”. Kvindekampen inspirerede flere kvinder til at begynde at skrive. Kvindelitteraturen blev skrevet af kvinder, om kvinder, til kvinder.